Sjørslev Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Sjørslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

Disse murpartier er dog pga. ombygningen i 1700-tallet kun delvist bevaret. På sydsiden af kirken er romanske granitkvadre således i dag kun at se på den nederste tredjedel af murværket. På nordsiden er mere af det oprindelige murværk bevaret, og mellem skibets to vinduer ses den tilmurede rest af et romansk rundbuevindue.

Tårnet på skibets vestende er fra første halvdel af 1500-tallet. Tårnet er bygget af rå kampesten og munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Ligesom resten af kirken er dog også tårnet kraftigt påvirket af 1700-tallets ombygning. Siden ombygningen har tårnrummet fungeret som våbenhus. Det er forbundet med skibet gennem en dobbeltdør, og øverst har tårnet et svejfet spir.

Kirkens istandsættelse i perioden 1768-1772 gav bygningen sit nuværende udseende, præget af tidens rokokostil. Murværket blev enten helt erstattet af mursten eller skalmuret (dvs. fik et ydre murlag), og taget på koret blev omdannet så det var med fald til alle frie sider, hvor der før var en gavltrekant i øst. Ved samme lejlighed fik tårnet sit nuværende spir, ligesom indgangen blev flyttet til den nuværende, en nærmest klassicistisk, hvidkalket portal.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og et senmiddelalderligt hvælvet loft i både tårnrum og kor, som kontrasterer mod det farverige røde bræddeloft i skibet med blåmalede fyldningsfelter og i midten en dekorativ stukkatur med våbenskjolde og ranker. Trods kirkens omfattende ombygning er buen mellem kor og skib den oprindelige fra romansk tid, hvor mange korbue ellers blev udvidet i senmiddelalderen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er blandt de mere overdådigt udførte af de østjyske såkaldte ”løvefonte”, kendetegnet ved deres dekoration med reliefhuggede løvefigurer. På døbefonten i Sjørslev Kirke mødes de i alt fire løver i to kraftigt fremspringende mandshoveder. Også fodens hjørner har fremspringende mandshoveder.

I kirken findes også et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1475. På korsarmenes ender er der medaljoner der repræsenterer evangelisterne, idet evangelisten Matthæus’ symbol dog er forsvundet. Markus repræsenteres af en løve, Lukas af en okse, og Johannes af en ørn.

Prædikestolen i overdådig rokokostil er udsmykket med udskårne og malede ranker og blade, mens den tilhørende prædikestolshimmel i tillæg er udsmykket med englefigurer.

Altertavlen fra 1783 er en kraftig klassicistisk opbygning, hvor to svære søjler indrammer en niche, hvori der står et forgyldt kors. På kirkegården nord for kirken står en gravhøj omkranset af kvadersten.

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1754. Hertil kan nævnes en gravsten ved indgangsdøren fra 1600-tallet.