Berent van der Eichen

De kongelige kammerregnskaber, kongens egen kasse, udgør hovedkilden til vores viden om Berent van der Eichens virke som tapetvæver ved det danske hof. “En tapetmager”, der uden tvivl var identisk med van der Eichen, modtog ifølge en udgiftspost af 23. juni 1684 et beløb på 232 rigsdaler til dækning af sine rejseudgifter fra Hannover til nordtyske Itzehoe, hvor Christian 5. da selv opholdt sig, “nok fra Itzehou og til Braband at hendte svenne”.

To dage forinden havde tapetvæveren fra Tyske Kancelli fået udleveret en instruks, som han på rejsen til Brabant i Flandern skulle vise til kongens gesandt i Holland, gehejmeråd Jens Juel. Sidstnævnte ville herefter hjælpe med at skaffe de nødvendige tilladelser, så den kongelige tapetmager (“den Königl. Tapet macher”) frit kunne rejse gennem De Spanske Nederlande. Ifølge instruksen var det dobbelte formål med rejsen, at der dels skulle indkøbes en særlig art af silke, som ikke kunne skaffes i København, dels opsøges erfarne håndværkere med forstand på vævekunst, der kunne overtales til at rejse med til den danske hovedstad for dér at medvirke til indretningen af en ny “Tapeten Manufactur”.

Hvad Berent van der Eichen forinden foretog sig i Hannover, hvor der så vidt vides først i 1690’erne blev oprettet en lignende tapetmanufaktur, er uklart. Muligvis blev kontakten mellem tapetvæveren og det danske hof formidlet via enkedronning Sophie Amalie, kongens tapetglade mor, hvis slægtninge af huset Braunschweig-Lüneburg i teorien kan have haft den dygtige tapetvæver ansat til at vedligeholde de hertugelige tapetsamlinger i residensbyen Hannover. Tapetmagerens gode ry kan ad denne vej være kommet til kongens kendskab.

Det vides ikke, hvor Berent van der Eichen konkret udførte sit arbejde som tapetvæver, men af praktiske årsager kan tapetværkstedet meget vel have været indrettet i tilknytning til kongens silkemanufakturer, der siden 1680 havde været under tag i Manufakturhuset i Rigensgade.

En udgiftspost dateret den 19. november 1684 viser, at kongen på et tidspunkt personligt havde indfundet sig i Manufakturhuset, idet kongen ved samme lejlighed gav fire rigsdaler i drikkepenge. Det er muligt, at det var opstillingen af de nye tapetvæve, kongen med begejstring har inspiceret. Nogle år senere blev der den 29. juli 1687 bekostet 385 rigsdaler på “tapetmagerhusenes reparation”, hvilket også kunne tyde på, at værkstedet blev indrettet i ældre bygninger.

Den usikre lokalitet til trods, ved man en smule om værkstedets udstyr ud fra en udateret inventarliste, der er forsynet med randnoter fra tiden ca. 1699-1700. På værkstedets inventarliste optræder blandt andet fem store væve (“Tapeten werkstelle”) samt en lille væv. Selv om vævenes type ikke specificeres, har der med altovervejende sandsynlighed været tale om vandretliggende væve til fremstilling af tapeter i den såkaldte basse lisse-teknik.

På Frederiksborg findes desuden fra Rosenborg-serien, værkstedets komplet bevarede hovedværk, en original karton, dvs. et væveforlæg i stort format, der peger i samme retning: Kompositionen fremtræder her spejlvendt i forhold til det tilsvarende motiv på tapetet. En sådan indbyrdes forskel mellem forlæg og færdigt værk var et generelt kendetegn ved billedvævning udført i datidens Flandern, hvor basse lisse var den mest udbredte væveteknik.

Ifølge én af de senere randnoter i værkstedets inventarliste havde den nu afdøde Christian 5. på et tidspunkt, hvor værkstedet ikke længere var aktivt, skænket tapetvævene bort til en unavngiven person, formentlig tapetvæveren selv. Den 16. januar 1700 fik “Tapisseur von Eichen” udbetalt 30 rigsdaler i rejsepenge af den nye konge, Frederik 4., og tapetvæveren har formentlig umiddelbart derefter forladt Danmark for at returnere til sin hjemstavn i Flandern.

Berent van der Eichens hovedværk, der formentlig også var årsagen til hans ansættelse ved hoffet, er den store serie på 12 guld- og sølvindvirkede tapeter med afbildninger af de danske sejre i Den Skånske Krig. Tapeterne blev skabt til Rosenborg Slot, hvor de skulle udsmykke langsiderne i Den lange sal, senere kendt som Riddersalen, der indtager den fulde længde af slottets tredje etage.

Fra den 20. august 1684, hvor de første forskud på 200 rigsdaler af kongens kasse udbetaltes til “den brabanske tapetmager”, og frem til den 24. maj 1693, hvor der blev endeligt afregnet med “tapetmager Bærnt” både for de nye tapeter og for et andet stykke, han havde forbedret, udgjorde værkstedets samlede driftsomkostninger rundt regnet 20.000 rigsdaler. Dette inkluderede arbejdsløn og husleje, men ikke nødvendigvis samtlige materialeudgifter.

“J den lange Sahl” på øverste etage af Rosenborg forefandt man i årene 1695-1695, hvor slottets ældste bevarede inventarliste blev optegnet, “Tolv Stykker store Tapetserier som hænger paa Væggene, med Guld og Sølv indvævede, og giorde af Tapetmageren von der Eichen”. Gennem de næste 221 år forblev serien en fast bestanddel af salens udsmykning.

I 1917 valgte man af bevaringshensyn at nedtage alle tapeterne for at igangsætte en egentlig restaurering i moderne forstand. Et årti senere blev det besluttet at lade en del af de etapevist reparerede tapeter ophænge i Riddersalen på det tredje Christiansborg Slot, hvor man havde brug for en passende udsmykning til det genopførte slots repræsentationsgemakker. Her forblev tapeterne frem til 1999, da den forestående levering til samme lokalitet af billedkunstneren Bjørn Nørgaards moderne gobeliner igen frisatte de gamle billedvævninger. Dette muliggjorde, at hele serien endnu engang kunne samles på Rosenborg.

Siden har alle 12 tapeter indtaget deres tiltænkte pladser i Den lange sal, som i dag fremstår som ét af de mest imponerende barokinteriører i Danmark.

Ifølge Rosenborg Slots inventarium fra 1695-1696 var tre tapeter med Historien om Alexander den Store “giorde af von der Eichen, til prøve paa de, som hænge paa den lange Sahl”. Også et nu forsvundet “Fodtæppe” på Rosenborg blev ifølge samme kilde fremstillet hos Berent van der Eichen. I 1691 blev et tapet, der havde motiv af Korsfæstelsen, indleveret på Kongens Kunstkammer, og i fragmenteret form findes dette arbejde fortsat på Nationalmuseet.

I februar 1692 fik tre af Berent van der Eichens svende rejsepenge, og de har sikkert forladt Danmark som en konsekvens af, at den store Rosenborg-serie var stort set fuldendt. Værkstedet fortsatte dog i en årrække med at væve nye tapeter og reparere gamle, herunder Frederik 2.’s vævede kongeserie fra Kronborg, som i sin tid blev vævet hos Hans Knieper i Helsingør.

Ifølge et senere rejsepas, der blev udstedt til van der Eichen selv den 14. december 1698, fik han tilladelse til at rejse til Tyskland for at sælge nogle af sine tapeter, hvilket klart viser, at der i de mellemliggende år blev fremstillet flere tapeter end dem, som i dag kan udledes af de kongelige regnskaber.

Et sæt tapeter, som Christian 5. efterviseligt lod bekoste af sin egen kasse til Jægersborg Slot i årene 1694-1695, blev længe regnet for tabt. Kongernes Samling havde imidlertid i 1991 det held at rekvirere tre af i alt fire tapeter med motiver fra Ovids Forvandlinger, som en anonym østrigsk adelsfamilie havde udbudt til salg hos auktionshuset Christie’s i London. Da tre af tapeterne er forsynede med fabriksmærket “K.H.” kan de med sikkerhed siges at være fremstillet i Berent van der Eichens københavnske tapetmanufaktur.

Væversignaturen “BERNT•V•DER•EICHEN”, efterfulgt af de tre tårne fra Københavns byvåben samt initialerne “C•H” eller “K•H”, er nederst på Rosenborg-seriens bevarede tapeter til sammenligning indvævet i bortens yderste kant, den såkaldte lisière. Dette blev først opdaget i begyndelsen af 1900-tallet. Længe mente man, at tapeterne var fremstillet i Køge.

• tapet
• gobelin
• billedvævning
• Den Skånske Krig
• Rosenborg Slot

• H.C. Bering Liisberg: Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have, 1914
• E. Marquard: Kongelige Kammerregnskaber, 1918
• R. Josephson: Tessin i Danmark, 1924
• Vilhelm Slomann i: Tilskueren, II, 1931
• E. Schmedes i: Salmonsens Leksikons Tidsskrift, III, 1943
• G. Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter fra Den skaanske Krig, 1949
• M. Bencard og J.H. Madsen i: Nationalmuseets Arbejdsmark, 1987
• K. Johansen og P. Kristiansen: Rosenborgtapeterne. Christian Vs sejre i Skånske Krig 1675-79, 1999