Carles Puigdemont

Til valget i 2015 havde de store separatistisk indstillede partier, CiU og Esquerra Republicana de Catalunya (ERC) stiftet koalitionen Junts pel Sí ('Sammen for et ja') for at få regionalvalget til at ligne en folkeafstemning efter det delvist fejlslagne forsøg på at afholde en sådan i november 2014.

CUP ville ikke med i koalitionen, selv om partiet også er for uafhængighed, men partiets ti mandater var afgørende for at genvinde regeringsmagten. Koalitionsparterne havde egentligt aftalt, at Artur Mas (født 1956) skulle fortsætte som regeringsleder, men CUP ville ikke give genvalg til Mas, der oprindeligt kom fra CiU, på grund af korruptionsanklager mod ham. Derfor blev Puigdemont til de flestes overraskelse pludselig valgt og indsat som regional regeringsleder i januar 2016.

Hele processen frem mod afholdelsen af den ulovlige afstemning var præget af en hel række erklæringer og vedtagelse af forskellig regionale love, som næsten alle blev kæret til Den Spanske Forfatningsdomstol og derefter erklæret ugyldige. Ligeledes måtte mange af de forberedelser, der normalt er op til en valghandling, hemmeligholdes eller blev på anden måde besværliggjort på grund problemerne med at bruge offentlige midler til en aktivitet, som på forhånd var erklæret ulovlig.

Til eksempel blev de 10.000 nødvendige stemmebokse udlovet i licitation, men ingen firmaer afgav bud, sandsynligvis pga. faren for at blive sat i forbindelse med en ulovlig valghandling. Urnerne endte med at blive bestilt i Kina og betalt af en privatperson. I august ankom de til en lille by i Frankrig tæt på grænsen til Spanien, hvor de blev inspiceret af bl.a. Puigdemont. Kun en meget lille gruppe personer kendte til deres eksistens, og de blev først præsenteret for offentligheden den 29. september 2017, to dage før afstemningen.

På grund af disse åbenlyse men mørklagte forberedelser begyndte den spanske statsanklager allerede i september 2017 at tale om at retsforfølge Puigdemont for misbrug af offentlige midler. Men i sidste ende lykkedes det Puigdemont og resten af den catalanske regering at undgå umiddelbare retslige følger frem til selve afstemningen.

Afstemningsdagen, den 1. oktober 2017, oprandt, og en form for valghandling fandt sted, selv om spanske og catalanske politistyrker forsøgte at forhindre det mange steder. Resultatet af afstemningen er dog ikke blevet anerkendt af hverken den spanske regering eller nogen andre regeringer eller internationale organisationer.

Den 10. oktober erklærede Puigdemont Catalonien for uafhængigt i det catalanske parlament, for dog med det samme at foreslå at suspendere effekterne af erklæringen for at invitere til forhandlinger med den spanske regering. Senere blev erklæringen underskrevet af parlamentsmedlemmerne fra Junts pel Sí og CUP. Dagen efter udbad den spanske regering sig et svar i forhold til, om Puigdemont havde erklæret Catalonien uafhængigt eller ej, fordi dette ville udløse § 155 i den spanske forfatning, som giver den spanske regering hjemmel til at suspendere selvstyret i en region. Men regeringen fik ikke noget klart svar fra Puigdemont.

Den 27. oktober vedtog det catalanske parlament en unilateral selvstændighedserklæring med 70 stemmer for ud af 135 mulige. Samme dag suspenderede den spanske regering Cataloniens selvstyre ved hjælp af § 155, opløste parlamentet og udskrev nyvalg.

Der blev først udstedt en national arrestordre på Puigdemont og hele den catalanske regering for anklager om forræderi, oprør og misbrug af offentlige midler i forbindelse med afholdelsen af den ulovlige afstemning. Men Puigdemont flygtede ud af landet til Belgien, og den 3. november blev der således udstedt en international arrestordre på ham. Han meldte sig selv til belgisk politi, men den belgiske domstol valgte ikke at udlevere ham til Spanien, og på trods af gentagne forsøg på at få ham udleveret til retsforfølgelse, lykkedes det aldrig.

Den 25. marts 2018 blev Puigdemont anholdt af tysk politi ved den dansk-tyske grænse, efter at han havde været i Finland og Danmark for bl.a. at give en konference på Københavns Universitet. Han blev varetægtsfængslet i Neumünster, mens domstolen studerede udleveringen til Spanien. Han blev dog hurtigt løsladt mod kaution, fordi den alvorligste anklage kun kunne sammenlignes med højforræderi i tysk lovgivning, og det ville han ikke kunne dømmes for i Tyskland, da anklagerne ikke opfyldte betingelserne i tysk lov.

Efter flere måneders juridisk tovtrækkeri tilbød den tyske domstol at udlevere ham til Spanien til retsforfølgelse for misbrug af offentlige midler, den mindst alvorlige anklage. Men det afslog den spanske dommer, og i juli 2018 kunne Puigdemont rejse tilbage til Belgien.

I februar 2019 begyndte retssagerne mod de 18 varetægtsfængslede for deres medvirken til afholdelsen af den ulovlige afstemning i 2017. Syv af de anklagede kunne ikke dømmes i denne retssag, da de alle var flygtet ud af Spanien, heriblandt Puigdemont. I oktober faldt dommene, og alle dem, som blev fundet skyldige i forskellige grader af oprør og forræderi, blev idømt relativt hårde fængselsstraffe på mellem ni og 13 års fængsel.

I 2019 stillede Puigdemont op til Europa-Parlamentsvalget i Spanien og blev valgt som løsgænger. Det var dog i lang tid usikkert, om han kunne indtage sin plads i Parlamentet på grund af udleveringskravet, men efter en afgørelse i EU-domstolen fik han lov i januar 2020.

Efter et par år med megen fokus på Puigdemont som følge af afstemningen og flugten til Belgien, blev der efterhånden mere stille omkring ham, nok især fordi pressens interesse i ham dalede, i takt med at hans rolle i catalansk og spansk politik blev mindre. Regeringsmagten i Spanien skiftede i juni 2018 fra den konservative premierminister Rajoy til en venstrefløjsregering ledet af Pedro Sánchez, der var langt mere forhandlingsvenlig i forholdet med den catalanske regering, end Rajoy havde været.

I 2020 skiftede posten som regeringsleder i Catalonien fra Torra fra Junts til Pere Aragonés (født 1982) fra ERC, som også går ind for forhandlinger med den spanske regering i modsætning til Junts.

I juni 2021 valgte den spanske regering at benåde de ni fængslede, som på det tidspunkt havde siddet fængslet i 3½ år. Den langvarige konfrontation mellem den spanske regeringsmagt og separatistiske catalanske regeringer var således aftagende.

En af de vigtigste planlagte effekter af amnestiloven var, at Puigdemont og de andre landflygtige catalanske politikere kunne vende tilbage til Catalonien uden risiko for at blive anholdt, og faktisk flyttede Puigdemont til Frankrig tæt på den spanske grænse. Et led i denne plan var at stille op til det catalanske regionalvalg i maj 2024.

Men valgets store sejrherre var det Catalanske Socialistparti, PSC, og separatistfløjen (Junts per Catalunya, ERC og CUP) mistede flertallet i parlamentet. Selv om Puigdemont og Junts gjorde hvad de kunne for at forhindre det, kunne socialistlederen Salvador Illa Roca (født 1966) i august 2024 lade sig vælge som ny regeringsleder for en venstrefløjsregering sammen med ERC, det ene af separatistpartierne. Separatistfløjens enhed er dermed brudt for første gang siden 2012.

Efter en lang parlamentarisk proces trådte amnestiloven i kraft i juni 2024, men der var tvivl om, hvorvidt den ville gælde fuldt ud for Puigdemont. I juli slog den spanske højesteret fast, at loven ikke ville gælde for anklagen om misbrug af offentlige midler, hvorfor arrestordren på Puigdemont blev opretholdt. Derfor tog Puigdemont ikke tilbage til Barcelona til Illas indsættelsesdebat den 8. august 2024, som han ellers havde lovet, og nøjedes i stedet med at dukke op i en park i nærheden og holde en kort tale for sine tilhængere, inden han slap væk i menneskemængden, uden at politiet fik fat i ham, og forsvandt ud af landet igen.