Erhvervsvogne er hestevogne, der i 1800-1900-tallet blev fremstillet til særlige formål, og som i mellemkrigsårene gradvist blev afløst af specialbyggede automobiler (varevogne).
Traditionelt opdeles hestevogne i
- luksusvogne til persontransport;
- arbejds- og transportvogne; og
- erhvervsvogne, som spredte sig over mange erhverv og opgaver: fx postvogne, brandsprøjter, ambulancer, rustvogne, militære trosvogne, flyttevogne, tankvogne og bryggerivogne.
Meget ofte brugte man de samme vogne til forskellige formål. Det gælder især de to udgaver af arbejdsvognen: stivvognen, den stive arbejdsvogn, der på landet blev brugt til hjemkørsel af korn (dvs. som høstvogn) og udkørsel af staldgødning (som møgvogn) samt kørsel af korn til møllen (som møllevogn) – samt arbejdsfjedervognen, der ofte blev forsynet med fast eller løs overbygning, hvorfra der i by og på land blev solgt bl.a. fødevarer som ost, brød, kød og fisk.
Andre vogne var bygget til særlige formål som ambulancer, brandsprøjter, tankvogne, flyttevogne, skraldevogne, rustvogne – mens f. eks. postvæsnet brugte mange forskellige vogntyper til persontransport som karrioler, diligencer og kupéer – og andre til brev- og pakkeforsendelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.