Karel van Mander (II)

Van Mander var en dygtig tegner og udmærkede sig i kompositionen af historiske emner. Han blev i 1613 medlem af Sankt Lukas-gildet i Delft. Fra 1606 arbejdede Van Mander for tapet- eller gobelinværkstedet tilhørende François Spierincx (1551-1630) i Delft, men med en investering fra finansmanden Nicolaas Snouckaert van Schauburg (1568-1635) etablerede han sig i 1615 som selvstændig tapetvæver. Ved at tilbyde højere lønninger lokkede han arbejdere væk fra Spierincx.

Da kong Christian 4. ønskede at færdiggøre Frederiksborg Slot, tilkaldte han Spierincx for at fremstille tapeter, der skulle skildre højdepunkterne i kongens regeringstid med særlig vægt på de militære triumfer under Kalmarkrigen. Hvorfor Spierincx’ arbejde ikke blev anset for tilfredsstillende, vides ikke, men opgaven gik under alle omstændigheder videre til Karel van Mander, som skulle udføre 26 tapeter.

Van Mander levede et uroligt liv præget af økonomiske vanskeligheder, retssager og personlig uro. Da Snouckaert krævede sine penge tilbage, stod Van Mander uden mulighed for at betale. Snouckaert overtog derfor væveriet og indsatte sin svoger som leder. Herefter var Van Mander henvist til kun at udarbejde mønstre og leverede næsten ingen nye arbejder. Snouckaert indgik siden et samarbejde med François Spierincx’ søn, og efter Van Manders død i 1623 blev virksomheden sammenlagt med Spierincx’.

Efter Van Manders død rejste enken, Cornelia Jansz. Rooswijck, med sin familie og bror til Danmark. Sønnen, Karel van Mander (III), som havde været faderens elev, skabte her karriere.

• Karel van Mander I
• Karel van Mander III