Karel van Mander (III)

Selvom Karel van Mander kun var i begyndelsen af tyverne, etablerede han sig hurtigt som Christian 4.s foretrukne portrætmaler. Hans malerier hang bl.a. på Københavns slot og på Frederiksborg Slot. Få portrætter er bevaret, men det står fast, at han fik højere betaling for kongens portrætter end nogen anden.

For at videreudvikle sine kunstneriske færdigheder foretog Van Mander i årene 1636 til 1639, med kongens støtte, studierejser til Nederlandene og Italien. Efter hjemkomsten udførte han portrætter i en fuldtonende barokstil og blev hurtigt en af de førende kunstnere ved hoffet, hvor han introducerede flere nye portrættyper.

Mellem 1640 og 1670 malede Van Mander en lang række portrætter af danske adelige, borgere, akademikere og gejstlige. Han regnes for den store fornyer af dansk portrætkunst.

Hans værker er kendetegnet ved subtile lys- og skyggevirkninger, en fri og pastos penselføring samt en fornem evne til at karakterisere modellen. Dette ses eksempelvis i helfigursportrættet af Christian 4. som feltherre (1643–1644) og i portrættet af Leonora Christina med sin hund (1643-1644) samt i Selvportræt med hustru og svigermor (1646-1647).

Karel Van Mander malede desuden allegoriske, genremæssige og historiske motiver og udførte festdekorationer. Efter Christian 4.s død stod han bag malerier til en stor triumfbue.

Fra 1654 var Van Mander tilknyttet Frederik 3.s kunstkammer, som sammen med biblioteket blev placeret i en nye bygning fra 1665, Museum Regium. I sine sidste leveår, hvor Frederik 3. havde en stærk interesse for naturvidenskab, erhvervede han for første gang italienske kunstværker – både skulpturer og malerier – sandsynligvis på tilskyndelse af Peder Schumacher Griffenfeld.

Cornelis Gijsbrechts arbejdede, muligvis efter indgriben fra Karel van Mander III, mellem 1668 og 1672 på det såkaldte Perspektivrum i Museum Regium. Projektet blev indledt under Frederik 3. og senere fuldført af Christian 5. Rummet fungerede som et studiolo, hvor konge og kunstner samarbejdede om at indsamle, organisere og katalogisere videnskabelige opdagelser fra hele verden.

Den 1. januar 1670 udnævnte Christian 5. officielt Karel van Mander III til inspektør for den kongelige kunstsamling, men van Mander døde allerede tre måneder senere.

Karel van Mander beskæftigede sig også med digtning og med indsamling af videnskabelige, historiske og etnografiske genstande til sit private bibliotek og sin kunstsamling i sin store gård i Østergade 15 i København. Hans videnskabelige interesser afspejles i de præcise anatomiske tegninger, han udførte til Thomas Bartholins forskning.

I 1657 fik han besøg af Joost van den Vondel, den betydelige hollandske lyriker og dramatiker.

• Kunstkammeret
• portræt
• Karel van Mander I
• Karel van Mander II