Berlinmuren

Berlinmuren
Berlinmuren
	Berliner Mauer (Die Mauer)
	Berlin (DDR)
	; Berlinmuren ved Bethaniendamm (1986)
Type	Grænsebevogtning
	;
Bygget	1961
I brug	1961-1989
Nedrevet	1989
Aktuel; tilstand	Nedrevet
	; Kort over Vest-og Østberlin, grænseovergange, metro-netværk.

Filmavis fra Berlinmurens etårsdag i 1962.

Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur", i Vesttyskland Schandmauer,^[2] skammens mur) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn, som myndighederne i Østtyskland lod rejse fra søndag den 13. august 1961 omkring det daværende Vestberlin. Dagen kaldes Stacheldrahtsonntag (pigtrådssøndag). Muren gik tværs igennem byen og var 45,1 kilometer lang.

De fire vindende magter i Anden Verdenskrig mod Hitlers tyske nazistiske regime - Sovjetunionen, USA, Storbritannien og Frankrig - havde ved Potsdam-traktaten i 1945, umiddelbart efter krigens afslutning, indgået aftale om en opdeling af Stortyskland i fire besættelsesområder, herunder også hovedstaden Berlin. Der blev også aftalt en afmilitarisering og demokratisering af hele Tyskland, men udviklingen af Den Kolde Krig igangsatte store politiske og militære spændinger, som ledte til Tysklands deling og i 1961 herunder også opførelsen af Berlinmuren. Et ofte fremført synspunkt er, at hovedhensigten med Berlinmuren ikke var hverken militær eller sikkerhedspolitisk, men simpelthen at forhindre et stadigt stigende antal DDR-borgere i at krydse grænsen til Vesttyskland.

Muren blev bevogtet af soldater fra DDRs hær med ordre om at åbne ild mod enhver, der forsøgte at komme ulovligt ind i Vestberlin. Fra DDRs oprettelse i 1949 og til Berlinmuren blev påbegyndt som afspærringer natten mellem lørdag den 12. og søndag den 13. august 1961, havde 2.686.942 personer forladt DDR, tilsvarende en syvendedel af landets befolkning.^[3] Fra Berlinmuren blev bygget til og med 1988 forlod 605.000 DDR, 383.000 efter ansøgning. Muren blev bevogtet af syv vagtregimenter, hver bestående af 1.000-1.200 elitesoldater. Fra 1971 havde soldaterne ordre til at skyde på flygtninge for at dræbe.^[4]

Berlinmuren stod i 28 år som symbol på den kolde krigs splittelse af Europa. Grænsen blev genåbnet kort før midnat torsdag den 9. november 1989, og murens fald igangsatte - og blev symbol for - Tysklands genforening.^[5] I dag er muren væk bortset fra mindesmærker med enkelte, små dele af den oprindelige mur og markeringer i fx vejbanen eller i fortov, hvor den oprindelige mur stod.

Baggrund

Efter anden verdenskrig inddelte de allierede Tyskland i fire besættelsesområder: de amerikanske, de britiske og de franske (under ét kendt som Vestmagterne), samt de sovjetiske. Berlin, som Den Røde Hær havde indtaget, lå langt inde i det sovjetiske kontrollerede område af Tyskland, men blev som resten af landet også opdelt i fire zoner, hver især kontrolleret af én af de fire vindende militære magter.

Opdelingerne var allerede diskuteret og besluttet før krigens afslutning ved en række internationale konferencer mellem de allierede, men blev endeligt iværksat ved Potsdamkonferencen i juli og august 1945. Frankrig var ikke med ved konferencen, men blev medregnet som vindende magt og tilsluttede sig senere aftalerne. Grunden til at Berlin ønskedes opdelt var, at det forventedes, at de vindende magter skulle lede oprettelsen af et fredeligt og demokratisk efterkrigs Tyskland herfra. Den konkrete opdeling af byen blev vedtaget i 1944 i European Advisory Commission (EAC) (en kommission oprettet til formålet), og efter krigen blev den fælles agenda om skabelsen af et nyt demilitariseret efterkrigs-Tyskland udmøntet i Det Allierede Kontrolråd som koordinerende organ.^[6]^[7] Der opstod dog hurtigt spændinger magterne imellem og som følge af Tysklands deling i BRD (Bundesrepublik Deutschland) og DDR (Deutsche Demokratische Republik) i 1949, blev Berlin reelt set også opdelt i to blokke; et Vestberlin som bestod af Vestmagternes tre zoner og et Østberlin bestående af Sovjetunionens zone.^[8]

Grænsen mellem Berlin og DDR blev fra december 1946 underlagt streng kontrol. DDR-borgere måtte ansøge om en særlig rejsetilladelse for at tage vestpå. I året 1948-1949 forsøgte Sovjetunionen forgæves at tvinge vestmagterne væk ved en blokade af Vestberlin. Fra 1952 blev grænsen mellem DDR og BRD forstærket fra DDRs side med gærder, alarmer, overvågning og bevæbnede grænsevagter. Samtidig blev grænseovergangen i Berlin efterhånden det eneste sted, hvor det var tilladt for DDR-borgere at rejse vestpå. Efter folkeopstanden 17. juni 1953 nåede strømmen mod vest nye højder; mere end 330.000 mennesker forlod DDR i løbet af det år.^[3]

Sovjetunionen (USSR) var af den opfattelse at Vestmagterne havde brudt Potsdam-traktaten, som blev indgået kort efter krigens afslutning, idet de fire vindende magter blandt andet havde indgået aftale om en fælles og fredelig administration af hele Tyskland, herunder også Berlin. USSR mente derfor ikke at Vestmagterne havde ret til militær tilstedeværelse inde i byen. Det havde været et stridspunkt i mange år, og den 27. november 1958 rettede Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov derfor et ultimatum til Vestmagterne og krævede, at de skulle trække deres militær ud af de besatte zoner inden seks måneder. Samtid ville USSR slutte separat fredsaftale med DDR og overlade al sovjetisk kontrol til staten DDR. På den måde kunne Øst- og Vestberlin slås sammen til én fri by under DDR's kontrol. Dette ultimatum udviklede sig til endnu et alvorligt stridspunkt mellem Øst- og Vest-magterne i de følgende år og endte med opførelsen af Berlinmuren.^[9]

Det er senere blevet hævdet at Berlinmurens formål udelukkende var at hindre den massive emigration fra Østtyskland. Da mange af de flygtende var veluddannede, og henved halvdelen var personer under 25 år,^[10] var det landets fremtid, der forsvandt. Før Berlinmuren blev bygget i 1961, var der ikke restriktioner på rejser mellem Øst- og Vestberlin (i modsætning til rejser mellem DDR og Vesttyskland), og tyskere i DDR, som ønskede at komme til Vesten, kunne rejse direkte ind i Vestberlin for så at rejse videre til Vesttyskland. Det var heller ikke usædvanligt, at DDR-borgere arbejdede i Vestberlin. Østberlin fik dermed besvær med at besætte 45.000 arbejdspladser, mens 53.000 østberlinere arbejdede i Vestberlin og fik halvdelen af deres løn i de eftertragtede D-Mark.^{[kilde mangler]}^{[bør uddybes]}

Berlin-krisen og murens opførelse

I løbet af 1961 opstod Berlin-krisen, en alvorlig diplomatisk krise mellem Vestmagterne (især USA) og Østblokken (især Sovjetunionen). Krisen udviklede sig hurtigt militært og bragte Vest- og Øst-blokken tæt på en atomkrig.^[11]

Der blev i dagene før lørdag den 12. august 1961 meldt om øget militær aktivitet fra DDRs side omkring Berlin, og alle DDRs miltære enheder var sat i højeste beredskab fra midnat søndag 13. august. Samtidig blev S-banetogene stoppet unormalt på sektorgrænsen, og det østtyske nyhedsbureau ADN udsendte en pressemeddelelse kl. 01:11, som på vegne af alle Warszawapagtlande erklærede, at det er "besluttet at iværksætte en troværdig og effektiv kontrol ved sektorgrænsen i Berlin". Første melding fra RIAS (amerikansk radio i Berlin) kom kl. 03.25 og meldte kort, at "store militære styrker fra DDR har i nat spærret grænsen mellem Øst- og Vestberlin". 69 af 81 overgange blev spærret øjeblikkeligt, og al S- og U-banetrafik standset, bortset fra på Bahnhof Berlin Friedrichstraße, hvor overgang blev tilladt under streng kontrol. Til sidst var det kun posttoget mellem Bahnhof Zoo og Bahnhof Friedrichstraße, som kørte mellem Øst- og Vestberlin.

Kort tid efter blev yderligere fem af de tolv åbne overgange spærret, og DDR's opfordring til vestberlinerne om at holde hundrede meters afstand til Muren førte til, at amerikanerne sendte panserafdelinger til sektorgrænsen.

Den 15. august var den 19 år gamle Conrad Schumann som østtysk grænsepolitibetjent på vagt ved den netop påbegyndte Berlinmur på hjørnet af Ruppinerstraße og Bernauer Straße i den franske sektor. Muren bestod på dette tidlige stadium blot af et lavt

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]