Carl Rahl

Carl Rahl fik sin første kunstneriske uddannelse hos faderen maleren og kobberstikkeren Carl Heinrich Rahl. I perioden fra 1827 til 1832 studerede han på Kunstakademiet i Wien som elev af den østrigske historiemaler Leopold Kupelwieser (1796-1862). Efter akademitiden foretog Rahl studierejser gennem Tyskland, Ungarn og Frankrig og boede i længere perioder i München og Stuttgart.

I årene fra 1836 til 1843 opholdt Carl Rahl sig først i Venedig, derefter i Rom. I disse år studerede han særligt den venetianske skole og dyrkede først og fremmest 1500-talsmalerne Tizian, Tintoretto og Veronese og udviklede en stil, som var baseret på både stort anlagte kompositioner og en kraftfuld og lysmættet kolorit. I Rom, i 1843 traf han landskabsmaleren Karl Ross fra Holsten sammen med hvem han i 1844 opholdt sig i Hamburg og Kiel, hvorfra de sammen i vinteren 1845 rejste til Paris. I årene fra 1845 til 1847 opholdt han sig i Hertugdømmerne og i København og fra 1848 til 1850 boede han igen i München.

I 1850 ledede Carl Rahl kortvarigt den nye forberelsesskole til Kunstakademiet i Wien og grundlagde derefter en privat mesterlæreskole, som blev kendt som "Rahl-Schule". Skolen blev en succesfuld institution i den historicistiske periode og uddannede betydningsfulde østrigske malere. I 1862 blev han udnævnt til professor ved Kunstakademiet i Wien som Leopold Kupelwiesers efterfølger.

I Wien var Carl Rahl en nær ven af den danske arkitekt Theophilus Hansen, der både blev malet af ham, ejede hans selvportræt og tegnede hans gravmæle. Theophilus Hansen valgte desuden Rahl til udsmykningen af flere af sine bygninger i Wien og Athen. I 1864 stod Rahl for udsmykningen af trappehuset i Våbenmuseet i Arsenalet i Wien og til Den Græsk-ortodokse Treenigheds Kirke i Wien udførte Rahl en række freskoer på facaden og i forhallen. Endelig i 1888, efter Carl Rahls død i 1865, udførte den østrigske maler Eduard Lebiedzki (1862-1915) freskoer efter Carl Rahls tegninger i Theophilus Hansens bror arkitekten Christian Hansens universitetsbygning i Athen.

• Efter Theophilus Hansens død forærede søsteren Marie Hansen genstande fra boet til Ny Carlsberg Glyptotek, blandt andet malerier af Carl Rahl, der var højt værdsat af sin samtid.
• Kristenforfølgelse i de romerske katakomber (1844, Hamburger Kunsthalle, mindre gentagelse, 1847, Alte Nationalgalerie, Berlin)
• Hertug Chr. Aug. II af Augustenborg (1845, Gisselfeld); dennes gemalinde Louise Sophie, f. Danneskiold- Samsøe (1845, smst.)
• Magnus greve Scheel Plessen (Saltø); dennes hustru Margrethe Wilhelmine, f. von Hedemann (1847, smst.)
• Oberstløjtnant Fr. Emanuel von Blücher (1847, Giesegård);
• Læge D.F. Eschricht (1847, Kbh. Univ., Med.-fysiologisk Inst.)
• Christian VIII (1848, Udenrigsministeriet)
• Arkitekt Theophilus Hansen (Deutsches Hochstift, Frankfurt am Main)
• Marie Hansen (Glyptoteket)
• Kvinde med dolk (o. 1850, smst.)
• Kvindeportræt (1853 el. 1855, smst.)
• Kvindehoved (1855, smst.)
• Prof. Niels Nicolaus Falck (Kunsthalle zu Kiel)
• Styrken, allegori (1865, smst., replik Gemäldegalerie, Wien)
• Franz Beer (1857, smst.); 2 selvportrætter (smst.)
• Therese Hilbert som barn (smst.); kopier efter venezianske malere (smst.)
• Demodokos synger for Phæakerne
• Prinsen af Nør, forlæg for litografi (1845, Det kgl. Bibl. Billedsaml.)
• andre forlæg, smst.
• Frederiksborgmuseet.

• østrigsk billedkunst
• tysk billedkunst
• historicisme
• Karl Ross
• Theophilus Hansen

• Kunsthalle zu Kiel, Katalog der Gemälde, Kiel 1973
• Roar Skovmand (red.): Jægerspris, 1974
• N.L. Faaborg: Danske grafiske portrætter, 1980
• Jørgen Paulsen: Augustenborgerne, 1980
• Jørgen Paulsen: Augustenborg, 1981
• Die Gemälde der Nationalgalerie, Deutsche Malerei vom Klassizismus bis zum Impressionismus, Berlin 1986
• Die Gemälde des 19. Jahrhundert in der Hamburger Kunsthalle, Hamburg 1993.