Oxford realisme er en betegnelse for en reaktion imod idealisme, som opstod med John Cook Wilson (1849-1915), professor ved Universitet i Oxford (1889-1915) og primært videreført af dennes elev, H. A. Pritchard (1871-1947), også professor samme sted (1928-1937). Oxford realismen prægede den efterfølgende Oxford filosofi, eller dagligdagssprogfilosofien, som udformet hos bl.a. Gilbert Ryle og J.L. Austin. I dag kan den ses som en forløber til disjunktivisme som en filosofisk tilgang til at forstå viden og perception.