murerbier

De fleste murerbier anlægger reder til larverne i forskellige hulrum i vægge, forladte gange i dødt træ, der er gnavet af andre insekter, eller i hule plantestængler. De slanke arter af saksebier gnaver selv marven ud af brombær- eller hindbærranker. Flere arter af murerbier yngler gerne i insekthoteller, blot hullerne ikke er alt for store, og om foråret kan man ofte se den røde murerbi (Osmia bicornis) sværme talrigt omkring et insekthotel.

Nogle arter anlægger deres reder i tomme sneglehuse. Blandt de danske arter gælder det guldmurerbi (Osmia aurulenta) og tornbi (Osmia spinulosa). Murergnavebien (Hoplitis anthocopoides) bygger selv en rede af småsten og ler, der placeres på klippestykker eller store sten. Kystmurerbien (Osmia maritima), der i Danmark kan findes i klitområder, er en af de få murerbier, der anlægger sine reder i sand.

Rederne forsynes med klumper af pollen og nektar, som larverne lever af. I reden kan der være flere celler med hver sin larve; de enkelte celler adskilles med en væg af plantedele.

Murerbier kan samle pollen fra mange forskellige blomsterplanter. Nogle arter er dog specialiserede i kun at besøge fx kurvblomster, klokkeblomster, ranunkler eller slangehoved.

I USA anvendes arter af murerbier til at bestøve plantager af æbler, pærer og mandler. I forhold til honningbier har murerbierne den fordel, at de kan flyve ved lavere temperaturer om foråret.

Panserbier samler ikke selv pollen til deres yngel, men trænger i stedet ind i murerbiernes reder, inden de er lukkede, og lægger deres æg på pollenklumperne. Panserbierne ligner deres værter, men har ikke børster på undersiden af bagkroppen. En anden gruppe af foderparasitter er hvepse i familien Sapygidae, der på dansk kaldes tambourmajorer. Det er slanke hvepse med lange, kølleformede følehorn.

Guldhvepse i slægten Chrysura er specialiserede i at snylte på murerbier, men i Danmark er der kun enkelte meget gamle fund af arten Chrysura radians.

Fire arter af murerbier er først fundet i Danmark efter år 2000. Nogle af dem har måske været i landet i mange år, men har været overset.

Tidlig murerbi (Osmia cornuta) blev første gang fundet i Odense i 2013 og har siden spredt sig til store dele landet, hvor den gerne ses i haver og parker. Den besøger især blomstrende piletræer og blå blomster som perlehyacinter. Bien kan også yngle i insekthoteller. Arten er formentligt indvandret fra Tyskland som følge af et varmere klima.

Kystmurerbien (Osmia maritima) er meget sjælden i hele verden og er vurderet som moderat truet (EN) på den europæiske rødliste. I Danmark kan den dog findes en del steder i klitterne, især langs den jyske vestkyst, hvor den samler pollen på kællingetand og strandfladbælg. Formentligt findes en stor del af den samlede bestand af arten i de danske klitområder.

• bier
• årevinger