fredsforhandlinger i Ukraine

Globalt set har krigen stor betydning for verdens fødevaresikkerhed, eftersom Ukraine producerer omkring 50% af verdens solsikkeolie, 15% af det globale forbrug af majs, samt 10% af den samlede hvede.

Ruslands blokade af Sortehavet har forhindret eksporten af fødevarer, oveni at de reelle krigshandlinger, besættelse af områder, minelægning og angreb på kornlagre har begrænset produktionsmuligheder. Dette afspejles bl.a. i flere af fredsforslagene, også fra Kina, som kræver genåbning af fødevareeksport til verdensmarkedet.

Samtidig har krigen stor betydning for de globale energipriser. Rusland har været storeksportør af olie og gas, og med deres krigshandlinger fulgte globale sanktioner mod Rusland også på energiområdet.

Dette har blandt andet gjort, at mange internationale aktører har haft interesse i at få stoppet krigen, men forskellige politiske ståsteder, særligt i EU, Europa og USA har gjort det svært at finde én fælles tilgang.

Ledere fra EU og særligt landene Central- og Nordvesteuropa, med Danmark som en markant stemme, har i høj grad stået fast på at støtte Ukraines krav om våbenhvile, sikkerhedsgarantier og frigivelse af territorier, kidnappede børn og krigsfanger, og ikke forhandle med Rusland, inden sidstnævnte stopper deres krigshandlinger.

Reelle fredsforsøg har derfor haft karakter af, at hver side forsøger at afskrække modparten til at standse kampene: Rusland presser Ukraine ved at ødelægge kritisk infrastruktur som energi-, vand- og varmeforsyninger, transport og hospitaler for at terrorisere civilbefolkningen, og Ukraine med støtter forsøger at afskrække Rusland ved at stå fast på militær, finansiel og politisk støtte til Ukraine.

Det første russisk-ukrainske møde fandt sted fire dage efter fuldskalainvasionen startede. Mødet førte ikke til resultater, men aftale om et nyt møde.

I mødet havde Ukraine fokus på humanitære korridorer, og fra Ukraines side blev der efterfølgende udtalt, at der var opnået en ”fælles forståelse” for evakuering af civile borgere.

Endnu et resultatløst møde, men med fælles aftale om et nyt møde.

På initiativ af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan mødtes Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba og Ruslands ditto Sergej Lavrov. Mødet resulterede ikke i enighed om våbenhvile.

Femte runde af forhandlinger, denne gang hvor Ukraine fremlagde et forslag om sikkerhedsgarantier fra bl.a. Tyrkiet, Israel, Canada og Polen.

Ukraine foreslår 10-punkts fredsplan ved G20-topmødet på Bali. Den kræver bl.a. fuld tilbagetrækning af russiske styrker, sikkerhedsgarantier, retsforfølgelse af russiske krigsforbrydelser samt fødevaresikkerhed for asiatiske og afrikanske lande. Ukraine fremlagde planen som en grundopskrift på at afslutte militære konflikter. Planen blev afvist af Rusland.

Kina fremlagde en 12 punkter lang plan for at løse krigen, blandt andet med punkter om at ”respektere alle landes suverænitet og territorielle integritet”, ”ende alle stridshandlinger” og ”løse den humanitære krise”, samt fjerne sanktioner og styrke eksporten af kort og industrielle værdikæder. Ukraine og Rusland stillede sig åbne over for forslaget, men USA var afvisende.

Afrikanske repræsentanter fra bl.a. Sydafrika, Egypten og Senegal forsøgte at fremskynde en våbenhvile uden resultat.

15 lande mødtes for at diskutere Ukraines fredsplan og mulige løsninger. Rusland deltog ikke.

40 lande, herunder Indien, Brasilien, Kina og USA, diskuterede Ukraines fredsplan. Rusland deltog ikke, og mødet førte ikke til en aftale.

Endnu et forsøg på at diskutere Ukraines fredsplan med repræsentanter fra 65 lande – uden Rusland. Ingen resultater.

Årets eneste markante forsøg på at finde en løsning på krigen. Over 90 lande var repræsenterede i Bürgenstock for at diskutere atomsikkerhed, fødevaresikkerhed og hjemsendelse af ukrainske krigsfanger og deporterede børn. Igen var Rusland ikke med, men Ukraine udtrykte efterfølgende interesse i et møde med russisk deltagelse.

Den første direkte dialog mellem en vestlig leder og den russiske præsident i flere år. Donald Trump og Vladimir Putin blev enige om at optage samtaler med henblik på at afslutte krigen.

Amerikanske og russiske delegationer mødtes og blev enige om at udforske mulige løsninger på krigen og genetablere bilaterale relationer. Ukraine deltog ikke. '

Amerikanske og ukrainske delegationer mødtes. Ukraine accepterede et forslag om en 30-dages våbenhvile, såfremt Rusland også ville acceptere og efterleve den. Det gjorde Rusland ikke.

De to præsidenter talte om våbenhvile inklusive et midlertidigt ophold i angreb på energiinfrastrukturen.

Der blev afholdt adskilte forhandlinger mellem USA og Rusland, og USA og Ukraine. Fokusset var på en våbenhvile i Sortehavet og stands af angreb mod energiinfrastruktur. Ingen aftaler blev indgået.

USA, Ukraine og europæiske repræsentanter deltog i diskussionerne om rammer omkring en mulig fred. Rusland deltog ikke.

De første direkte forhandlinger mellem repræsentanter fra Ukraine og Rusland siden 2022. Parterne mødtes 16. maj, 2. juni og 23. juli. De største resultater var enighed om større fangeudvekslinger af 1000 krigsfanger fra hver side, formuleringen af udkast, der definerede hver parts position, og åbning for, at præsidenterne kunne mødes. Der var stadig uenighed om territorial kontrol, sikkerhedsforanstaltninger og betingelser for en våbenhvile.

Trump inviterede Putin til Alaska 15. august, hvilket var kontroversielt, da Den Internationale Straffedomstol i 2023 har udstedt arrestordre mod Vladimir Putin for krigsforbrydelser. De bilaterale samtaler om afslutning af krigen førte ikke til nogen aftale.

18. august modtog Trump Ukraines præsident Zelenskyj i Washington, D.C. Også her blev der talt om betingelser for en fredsaftale, uden konkret resultat.

Et 28-punkters fredsforslag udviklet af Rusland med amerikansk opbakning blev lækket i diplomatiske kredse. Planen indeholdt bl.a. forslag om at anerkende Krim, Donetsk og Luhansk som russiske, fastlåsning af frontlinjerne i Sydukraine, at Ukraine skulle lave grundlovsændring for aldrig at kunne blive NATO-medlem, begrænsninger af Ukraines militær til 600.000 tropper, ophævelse af russiske sanktioner og Ruslands genindtrædelse i G7 (genoprettelse af G8). Ukraine udtrykte villighed til konstruktivt arbejde, men kunne ikke acceptere hverken territorieafgivning, NATO-forbud eller begrænsninger på militæret.

USA, Ukraine og europæiske repræsentanter mødtes i Genève for at diskutere den russiske fredsplan. Resultatet var en version af forslaget, som var reduceret fra de 28 punkter til 19. Rusland deltog ikke.

Bilaterale møder mellem USA og Rusland samt USA og Ukraine fandt sted for at diskutere det russiske forslag. Præsident Putin og amerikanske repræsentanter mødtes i Moskva 2. december, amerikanske og ukrainske repræsentanter i Miami 4.-6. december, USA-Rusland og USA-Ukraine i separate møder i Miami 20.-21. december og til sidst Trump og Zelenskyj i Miami den 28. december. Ingen aftaler blev indgået.

Ukraine, USA og EU diskuterede sikkerhedsgarantier under og efter krigen. Rusland deltog ikke.

De første trilaterale forhandlinger med Ukraine, Rusland og USA's deltagelse under Trump-administrationen. Tre runder i hhv. De Forenede Arabiske Emirater og Schweiz fandt sted 23.-24. januar, 4.-5. februar og 17.-18. februar. Det mest konkrete resultat var enighed om fangeudveksling på 157 fanger fra hver side. Der kom ingen konkrete gennembrud ud af forhandlingerne.

De amerikanske udsendinge gjorde et nyt fremstød efter et længere ophold på grund af USAs involvering i Israel-Iran-krigen, med bilaterale møder med både Putin og Zelenskyj. Ingen gennembrud.

Putin skal have accepteret at genoptage forhandlingerne om våbenhvile i november.

Norges statsminister Jonas Gahr-Støre og Finlands statsminister Alexander Stubb holdt en trilateral telefonsamtale med Ruslands præsident Vladimir Putin. Samtalen handlede ikke om Ukraine, men om grænseforholdene mellem Norge, Finland og Rusland. Alligevel vakte det stor opstandelse, da det var første kontakt mellem de to nordiske lande og Putin siden 2022, og bl.a. Danmarks statsminister Mette Frederiksen reagerede stærkt og så det som en underminering af de fælles europæiske forsøg på at opnå en løsning på krigen på Ukraines præmisser.

Rusland og Ukraine blev enige om en lokal våbenhvile for at evakuere civile fra byen Olesjkii, som havde været under belejring af Rusland i lang tid, hvilket bl.a. havde ført til hungerkatastrofe blandt de ukrainske indbyggere. USAs førstedame Melania Trump og Vatikanet havde været inde over aftalen.