Enge er lysåbne græs- og ofte urterige økosystemer på fugtig jordbund. I Danmark er engen i høj grad en kulturbetinget naturtype, som er afhængig af pleje for at undgå tilgroning. Historisk set er engene opstået ved længere tids høslæt og græsning på naturligt vandlidende arealer. Man finder derfor ofte enge langs søer og vandløb. Skovenge findes på fugtig jordbund i skove, hvor der ikke forekommer skovdrift. Enge eller ferske enge adskiller sig fra strandenge ved normalt ikke direkte at være påvirket af saltvand og, at de som regel findes inde i landet i ådale og langs bredden af søer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet eng stammer fra det norrøne ord eng, som er i slægt med det tyske Anger ’grønning’ eller ’fælled’ og det græske ord ankos, der betyder ’dal’.
Teknisk set er enge moser med samme sammensætning af plantearter som i forskellige typer kær. De adskiller sig fra overdrev ved at være fugtige, men karplanter, som forekommer på overdrev, kan også forekomme i enge. Det er alene den landbrugsmæssige drift, der har holdt og holder engenes vegetation lav. Efter ophør af høslæt eller græsning gror engene som regel til med træer og buske som birk, rødel og pil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.