Faktaboks

Stig Dalager
Født
19. oktober 1952, Frederiksberg
Foto af Stig Dalager, 2012.
Stig Dalager
Af /Ritzau Scanpix.

Stig Dalager er en dansk forfatter og dramatiker. Han debuterede med Hærværksforeningen og andre noveller (1980) og har siden skrevet værker inden for mange genrer.

Inden for romangenren har Dalager bl.a. udgivet et syvbindsværk, som eksempelvis tæller Jon (1986), Glemsel og erindring (1992) og Kaos og verden (2020).

Derudover har han skrevet en række biografiske romaner, bl.a. Rejse i blåt (2004) om H.C. Andersen, Det blå lys (2012) om Marie Curie og Øjeblikkets evighed (2013) om Søren Kierkegaard. Senest har Dalager skrevet om Franz Kafka i trilogien Kærlighedens spøgelser (2024, 2025).

Stig Dalager har også udgivet en række digtsamlinger, bl.a. Århus-elegi (1986).

Dramatikken

Inden for dramatik har Dalager især skrevet med etisk-historiske motiver. Fx En aften i Hamborg: en historiefantasi over P.A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg (1982), Nat i Venedig (1987) om danske turister i 1880'erne, Herre og skygge: et drømmespil frit over H.C. Andersen (1992) og En historie om forræderi (1992), der tematiserer sit emne i fire tidsaldre fra antikken til nutiden.

Krigen i Kosovo indgår som baggrund i Drømmen (2000), der som flere af Stig Dalagers stykker er blevet spillet i udlandet.

Dramatiske værker

Stig Dalager har udgivet en række skuespil, bl.a.:

  • En aften i Hamborg Svalegangen 1983
  • Møde i natten Danmarks Radio 1990
  • Mesteren og Margarita Sputnik Teater 1991
  • En historie om forræderi Rialto Teatret 1992
  • Herre og Skygge The Scena Theatre, Washington D C 1992
  • Længsler og skygger 1995
  • Nat i Venedig Det Kongelige Teater 1997
  • Drømmen The Raw Space NY 1999
  • En halv times kærlighed Team Teatret 2002
  • Family Night The Players Club NY 2005

Stig Dalager har desuden været anmelder ved Aktuelt 1985-1987, Information 1993-1995 og ved Weekendavisen 2001-2003.

I 2005 blev Stig Dalager tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig