📺 Info Siaran: Sams%C%B - Jadwal Siaran Langsung

Hvert år i august arrangerer foreningen *Danske Flyvere*, der blev stiftet i 1917, det populære Fly-In Samsø, hvor piloter fra hele landet samles på Samsø Flyveplads. Foto: 2026.

Samsø Flyveplads.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I maj starter sæsonen for de hvide asparges - også ved vejboderne.

Aspagestid

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Det tidligere Samsø Sygehus opført i 1918-19 fungerer i dag som øens Sundheds- og Akuthus. Tæt på byen er der landingsplads for lægehelikoptere, der kan hente patienter dag og nat.

Sundheds- og Akuthus.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Samsø er en ø, der ligger så godt som midt i Danmark. Den langstrakte og 114 km² store ø ligger nord for Fyn og mellem Sjælland og Jylland. Samsø er især kendt for sit milde klima, den grønne profil samt produktion af lokale råvarer.

Faktaboks

Etymologi: Stednavnet Samsø optræder første gang i kilderne hos Adam af Bremen ca. 1075 som Samse. Der er tale om et oprindelig usammensat navn, som allerede i tidlig middelalder kunne få tilføjet -ø som andet led, men som så sent som i 1690 stadig optræder som Sams. Navnet er en tidlig afledning af et ord svarende til norrønt samr 'samme, forenet', sandsynligvis sigtende til den smalle tange, som binder øen sammen.

Den langstrakte ø udgør sammen med en række ubeboede holme Samsø Kommune. Det er den mindste kommune i Østjylland og en del af Region Midtjylland. Sammen med Læsø og Fanø er Samsø blandt de tre mindste kommuner i Danmark.

Den 1. marts 2026 var der 3.628 fastboende samsinger på øen. Befolkningstallet toppede i 1925 med 7.295 indbyggere. Dengang var der stadig mange små land- og husmandsbrug på øen og bl.a. stort behov for arbejdskraft til de tidlige kartofler og asparges.

I Samsøs største by, Tranebjerg på Sydøen, ligger det administrative centrum med bl.a. kommunekontor, folkeskole, sundheds- og akuthus, politistation, sportshal, hotel, cafeer og restauranter samt en række dagligvare- og specialbutikker.

Turismen er en vigtig indtægtskilde for øen, der tilbyder en række natur- og kulturoplevelser. Samsø har færgeforbindelser til Jylland (Sælvig-Hov, Sælvig-Aarhus) og Sjælland (Ballen-Kalundborg). Herudover har Samsø fire lystbådehavne med mange tusinde årlige anløb samt en græsbelagt flyveplads på inddæmmet land ved Stavns Fjord.

Samsø har været med i Ølejrbevægelsen, lige siden den blev startet i 1971. I 2026 blev der fejret 55-årsjubilæum på lejren i Nordby Bakker, der fortsat er en selvforvaltende form for ferie.

Landbruget er et hovederhverv på Samsø, der med øens milde klima giver gode betingelser for planteavl. Nord- og Sydøens jordbundsforhold er dog forskellige, og det er med til at bestemme, hvordan markerne anvendes.

Strategisk placering

Muligvis har denne rentak været brugt som slagvåben af rensdyrjægere på Samsø i tiden omkring 11.000 f.Kr.

Knogle fra rensdyr.

Af Marcus Wild - for Moesgaard Museum. .

Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet blev formet i løbet af den seneste istid, hvor gletsjerne fra det nordlige Skandinavien aflejrede materialer og dannede store og små morænebakker. Det lagde grunden til den videre udvikling på øen med den strategiske beliggenhed midt i landet.

Efter istiden

Det hidtil tidligste, mulige tegn på menneskers aktivitet i området stammer fra det nuværende Tranebjerg. Her fandt man for mange år siden en knogle fra geviret på et rensdyr, der har levet i yngre palæolitikum i slutningen af istiden.

I forbindelse med en nyere artikel i tidsskriftet Quartär nr. 67 (2022) om tidsbestemmelse af senglaciale fund blev rentakken nøjere undersøgt af arkæologer. Undersøgelsen kunne dog ikke entydigt afdække, om sporene på rentakken stammer fra mennesker.

Knoglen er blevet dateret til Allerødtiden (13.900-12.600 år før nu). Rentakken har muligvis været anvendt som våben af nogle af de første rensdyrjægere på øen, da isen var ved at forsvinde, og planter, dyr og mennesker begyndte at udnytte det isfri landskab.

Oldtiden

Ved Vesborg Fyr på den sydvestligste spids af Samsø er der rester af borgbanker og voldgrave fra et af øens fem voldsteder fra middelalderen.

Borgruin ved Vesborg Fyr.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Senere kom stenalderfolket til Samsø. Arkæologiske fund fra især egnene omkring Stavns Fjord viser, at øen allerede i ældre stenalder har været befolket. I jernalderen og vikingetiden fortsatte befolkningstilvæksten.

Den geografiske beliggenhed i de indre, danske farvande var ideel for den tids søfart og geopolitik. Stavns Fjord, Hesselholm og Kanhavekanalen blev et strategisk vigtigt, maritimt knudepunkt i riget.

Middelalder

Den strategiske og politiske betydning af Samsø fortsatte op gennem middelalderen, hvor skiftende konger benyttede og besøgte den centralt placerede ø som et oplagt mødested.

I løbet af middelalderen blev der bygget flere voldsteder og kongeborge som fx på Hjortholm, ved Brattingsborg og ved Vesborg.

Englandskrigene

I perioden fra 1801-1814 opstod der en række konflikter mellem Danmark-Norge og Storbritannien. Samsø blev involveret i Englandskrigene og kom til at spille en strategisk rolle bl.a. på grund af øens geografiske placering i de danske farvande.

Den eneste naturhavn på Samsø, Langør Havn, fik i denne periode stor strategisk betydning for det danske forsvar. Havnen fungerede som et vigtigt støttepunkt for de danske kanonbåde, som opererede i de indre, danske farvande. Rundt om på øen blev der bygget skanser for at forhindre fremmede angreb.

To dialekter

Samsø kommunale færge, *Prinsesse Isabella,* har plads til cykler, 160 biler og 600 passagerer. Turen fra Sælvig på Samsø til Hou i Jylland tager en time, og færgen har i alt 14 daglige afgange.

Prinsesse Isabella.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I dag er der kun en enkelt, egentlig malkeproducent tilbage på Samsø. Mælken bliver i kølebil fragtet til et mejeri på fastlandet.

Malkekøer på græs ved foden af Kolby Mølle.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Tidligere havde man to dialekter på den blot 28 km lange ø. Dialekterne er så forskellige, at de betragtes som separate sprogvarianter.

Inge Lise Pedersen, lektor emeritus på Center for Dialektforskning, fortæller, at mht. dialekten er det interessant, at der er så mange forskelle mellem Nord- og Sydsamsø. De andre mindre øer med tydelige interne dialektforskelle som fx Møn kan ikke opvise nær så mange forskelle.

På Nordøen taler folk nordsamsk (nierbøysk), og man taler sydsamsk (sennehasisk) på Sydøen. I dag er der kun ganske få samsinger, der mestrer de to dialekter. Skellet for nord- og sydsamsk går hen over øen ved den kunstigt gravede Kanhavekanalen, der stammer fra vikingetiden.

Årsagen til de to dialekter skal søges i både geologiske, geografiske og kulturelle forhold.

Fra en til to øer

Udsigt mod øst hen over en del af Nordby Hede dannet af strandvoldssletter, der koblede de to tidligere adskilte øer sammen til en stor ø.

Østerhede.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Efter istiden var Nord- og Sydøen i en lang periode adskilt af et lavvandet farvand på det sted, hvor den fredede Nordby Hede ligger i dag.

Efter tiden med Litorinahavet, også kaldet Stenalderhavet, i begyndelsen af Atlantisk tid blev der ved havets kræfter aflejret mægtige strandvoldssletter, der skabte den flade og golde Nordby Hede.

Ved denne proces blev det nuværende Samsø bundet sammen til en sammenhængende ø. De nordlige og sydlige morænelandskaber blev bundet sammen af de marint dannede strandvoldssletter, som i dag danner Nordby Hede.

For indbyggerne på både Nord- og Sydøen fremstod den øde og ubeboede Nordby Hede som et område forbundet med usikkerhed og overtro. Kun få ønskede frivilligt at skulle tage turen til fods eller med hest hen over den mørke, uvejsomme og ukendte hedestrækning.

Nordsamsingerne valgte i stedet maritim kontakt med folk på naboøen Tunø eller halvøen Mols på Djursland – mens folk på Sydsamsø sejlede til naboøen Endelave eller til kyststrækningen mellem Horsens og Aarhus. På den måde opstod de to samske dialekter, der begge har en snært af jysk tale i sig.

Erhverv på Samsø

Vinplukkerne på Samsø Vinsyndikat har i slutningen af september travlt med at høste årets druer, både hvide og blå. Vinmarken blev anlagt i 2010, og siden da er der plantet omkring 3.000 vinstokke.

Château Alstrup.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

På Samsø dyrkes hvert år over 20 hektar hokkaido-græskar, som trives i det solrige klima. De håndhøstes i september for at bevare kvalitet og smag.

Orange græskar.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Korn, raps, kartofler og grøntsager er blandt de råvarer, der dækker størstedelen af landbrugsarealet på øen. Cirka 10 % af landbrugsjorden går til avl af konventionelt avlede kartofler mod blot 1 % på landsplan.

Landbruget dækker omkring 66 % af øens samlede areal, og her bliver dyrket godt 100 forskellige kategorier af afgrøder. Lige så vigtig som Samsøs traditionsrige, tidlige kartoffelavl er øens store og alsidige produktion af anden frugt og grønt som asparges, jordbær, løg, rødbeder, hokkaido (en bestemt sort af græskar), ærter, agurker, rødkål, pærer og æbler.

Størstedelen af afgrøderne på Samsø dyrkes stadig konventionelt med fokus på storproduktion, mens den økologiske produktion ligger et stykke under landsgennemsnittet.

På øen er der flere vinmarker drevet af entusiaster og mindre producenter. Øens milde klima giver mulighed for at dyrke både blå og grønne druesorter.

Tidligt om foråret lægges kartofler i jorden og dækkes over med plast for at undgå frost og for at vokse hurtigere. Fra tidlig forår er der blandt øens avlerne konkurrence om at være først på markedet.

Nye Samsøkartofler på vej.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Økologisk Samsø A/S

I sensommeren afholder Økologisk Samsø Bondemarked med bl.a. lokale, økologiske og bæredygtige fødevarer, husflid og kunsthåndværk.

Bondemarked ved Yduns Have.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I forsøget på at ændre balancen mellem konventionelt og økologisk landbrug er der stiftet lokale initiativer som Jordbrugsfonden Økologisk Samsø.

Fonden er lokal og almennyttig og opkøber landbrug for at omlægge dem til 100 % økologisk drift. Indtil nu ejer fonden bl.a. Yduns Have med omkring 185 forskellige plantesorter og Søkærgård med skovlandbrug, planteskole og fjerkræ.

Gårdene bliver forpagtet til idérige og unge landmænd, der brænder for økologi. De får på den måde lettere ved at etablere sig, og foden er med til at lette generationsskiftet i landbruget.

Den arbejder på at fremme økologi, bæredygtighed og en lokal fødevareproduktion på Samsø. Desuden er den med til at skabe arbejdspladser og styrke fællesskaber på øen. Finansieringen sker gennem investeringer fra både private og institutionelle investorer, der dermed bliver medejere af de økologiske gårde.

Økologi Samsø A/S blev i 2024 stiftet som Danmarks første erhvervsdrivende jordbrugsfond.

Fra mejeri til syltefabrik

På Trolleborgvej 12 ligger Samsø Syltefabrik, der brændte ned i 2024. Fabrikken har atter fuld gang i produktionen, og den har omkring 70 medarbejdere i højsæsonen. Foto: september 2026.

Danmarks Syltefabrik.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Rødkålsmarken ved Vesterløkken nyder godt af Samsøs milde havklima, der er perfekt for efterårets rødkålshøst. Tilsammen avler de samske landmænd omkring 28.000 tons rødkål om året.

Produktion af rødkål til Samsø Syltefabrik

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Den 20. maj 2024 nedbrændte Samsø Syltefabrik til grunden. Den stod for syltning af en stor del af de samske råvarer samt importerede afgrøder.

Efter branden blev fabrikken hurtigt genopbygget og var i fuld produktion igen i 2026. Det er den eneste tilbageværende syltefabrik i Danmark.

Historien strækker sig dog helt tilbage til 1887, hvor øens mælkeproducenter gik sammen om at opføre øens første andelsmejeri, Trolleborg. En øget centralisering af mejeridriften betød, at Trolleborg lukkede omkring 1960.

Derefter overtog Dansk Andel Æggeeksport bygningen og indrettede et æggepakkeri. I sæsonen blev her også håndteret samske asparges konserveret på dåse, og det blev startskuddet til en syltefabrik.

Virksomheden ændrede navn til Samsø Konservesfabrik, og den blev i 1974 solgt til FDB og en organisation af lokale avlere. Fra 1999 blev den overtaget af Dansk Landbrugs Grovvareselskab og blev i 2016 solgt videre til kapitalfonden Erhvervsinvest.

I 2013 fik fabrikken navneskifte, da produktionen nu i højere grad bestod af syltevarer frem for traditionel konserves. I dag modtager fabrikken årligt omkring 5.000 ton råvarer. Den kendes som Samsø Syltefabrik, mens det oprindelige navn, Trolleborg, fortsat lever som et brand.

Om arbejdspladser

ExamVision er specialist i lupbriller – til tandlæger, kirurger og andre fagfolk, der har brug for præcis forstørrelse, skarp optik og optimal ergonomi. Firmaet med hovedkvarter i Tranebjerg har gennem mere end 20 år fremstillet lupper til det meste af verden.

ExamVision

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Omkring en fjerdedel af arbejdspladserne på Samsø er skabt af øens turisme. Ligesom turismen er øens råvareproduktion også sæsonafhængig, så i sommerhalvåret kommer der fx mange bærplukkere fra udlandet til øen. De to største arbejdspladser på Samsø er i dag Brdr. Kjeldahl I/S og ExamVision.

Brdr. Kjeldahl I/S blev stiftet den 1. januar 1988 af brødrene Søren Peter Kjeldahl og Jens Kristian Kjeldahl. Virksomheden arbejder bl.a. med kartoffel- og grøntsagsproduktion og har en stor entreprenør- og transportvirksomhed. Firmaet ExamVision designer og producerer avancerede lup- og prismebriller til bl.a. dyrlæger, tandlæger og kirurger på verdensplan.

Danmarks nyeste vejrradar

Vejrradaren ved Permelille blev i august 2023 bygget næsten som et enormt *Legosæt*. Med placeringen midt i Danmark er den med til at udarbejde endnu bedre vejrudsigter.

Vejrradaren ved Permelille.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet på Samsø blev i 2023 suppleret af en ny, særpræget og nyttig attraktion.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) installerede en ny vejrradar, der blev placeret midt i landet ved byen Permelille på Sydøen. Dermed har DMI i alt fem vejrradarer spredt over hele Danmark.

Radaren på Samsø er leveret af det finske firma Vaisala og er placeret 48 m.o.h. Den er beskyttet af en 7 meter bred kuppel fra det italienske firma SDS Italy, som skærmer mod fx vejrpåvirkninger, ultraviolette stråler og korrosion.

Når en radar udsender kortbølget elektromagnetisk stråling og rammer en dråbe, bliver en del af energien sendt retur til radaren – og dermed bliver afstanden til dråben beregnet.

Ved siden af tårnet står der en container, og herinde arbejder computerne på højtryk for at behandle de store mængder af data, radaren modtager døgnet rundt. Resultaterne sendes videre til tolkning hos DMI på Østerbro i København. Derefter går meteorologerne i gang med at udarbejde dagens vejrudsigt.

Dette netværk af de fem strategisk placerede vejrradarer gør det muligt hurtigt at vurdere både almindelige og potentielt farlige vejrsituationer. Alligevel bruger DMI også traditionelle regnmålere, da radaren kun måler nedbør i luften. Nedbøren kan nå at fordampe, før den når jorden. De jordbaserede regnmålere sikrer nøjagtige målinger af den faktiske nedbørsmængde.

De øvrige fire vejrradarer i netværket er placeret på Stevns, Rømø, Bornholm og ved Sindal. Tidligere var der også en radar ved Virring i Østjylland, men den er nu erstattet af radaren på Samsø.

Vedvarende energi

Energiakademiet er en projektorganisation, der fokuserer på bæredygtighed og konsekvenserne af global opvarmning og klimaændringer. Byggeriet er opført ud fra de bedste økologiske grundprincipper.

Energiakademiet nord for Ballen.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1860 blev Ting- og Arresthus med plads til otte indsatte indviet i Tranebjerg. I dag fungerer huset som øens politistation.

Tinghuset.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1997 udvalgte Energiministeriet Samsø som "Danmarks vedvarende energi-ø", og i 2007 åbnede Energiakademiet i Ballen dørene. Samme år blev Samsø selvforsynende med fossilfri energi. Energiakademiet arbejder som projektorganisation med konsekvenserne af klimaforandringer og fungerer som et center for formidling af viden om en bæredygtig udvikling, både lokalt og globalt.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Samsø Syltefabrik er genopbygget og i fuld produktion. Navnet mangler dog stadig. Foto: august 2026.

Syltefabrikken efter genopbygningen

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Den 6. juli 1888 åbnede Trolleborg Andelsmejeri. Her var også et fælles udsalg, men i 1910 var der for lidt plads og Kolby Brugs blev bygget.

Det nye mejeri

Af Ukendt fotograf/Samsø Egnsarkiv.

Licens: Begrænset anvendelse
Efter branden i 2024 er Syltefabrikken, Trolleborg, i foråret 2026 nået langt med genopbygningen. Produktionen er igen på højt niveau. Foto: maj 2026.

Syltefabrikken i fuld gang.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
De fleste steder på Sydøen er der frugtbar lerjord. Men i Nørreskifte er der et område, der hedder Sandager. I kraftigt stormvejr hopper sandkornene fra det øverste jordlag hen over markerne.

Jordfygning ved Sandager.

Af Jens Øster-Mortensen.

Licens: Begrænset anvendelse
DMI´s nye vejrradar ved Permelille kan ikke klare alt selv. Den suppleres med traditionelle målinger ved jordoverfladen.

DMIs jordbaserede målinger

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Samsø Flyveplads med græsbane er anlagt på inddæmmet land og ligger ved øens smalleste sted. Den har gode indflyvningsforhold og er et stort aktiv for øen og dens infrastrukturer.

Samsø International.

Af Kaare Øster.

Licens: CC BY SA 3.0
For at få større udbytte ved tidlig høst af kartofler dækker avlerne store områder med plastikfolie. Markerne her ligger på Onsbjerg Vestermark ud mod Vesterhavet.

Kartofler og plast.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Ballen på Sydøen er den største og mest besøgte lystbådehavn med knap 10.000 gæsteanløb om året. Byen har moderne faciliteter, spisesteder, overnatningsmuligheder, butikker og aktiviteter for både børn og voksne.

Sommer i Ballen Havn.

Af Christina Hellensberg.

Licens: Begrænset anvendelse
Sæsonen for hvide asparges slutter hen i juni måned. Bedene gøres klar til næste sæson, og den flerårige og ældgamle kulturplante, Aspargus officinalis, har en levetid på 15-25 år i det samme bed.

Aspargesbede.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
En gruppe rumænske bærplukkere er i gang med årets første frilandsjordbær fra en mark på Sydøen.

Jordbærplukkere.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Grøntsager ved vejbod.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Kartoflen er fortsat en af de populære råvarer på Samsø. Tidligt om morgenen fyldes vejboden op med håndopgravede nye kartofler.

Nye Samsøkartofler.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Bakkelandskab på Nordsamsø med udsigt mod øens nordligste punkt, Issehoved.

Af Niels Houkjær.

Licens: Begrænset anvendelse
Vesborg Fyr på Sydøen har udsigt mod Sjælland, Fyn og Jylland og blev opført i 1858. I dag bliver stedet udlejet som ferieboliger.

Leif Tuxen.

Licens: Begrænset anvendelse
Samsø har gode færgeforbindelser til både Sjælland og Jylland, og vejnettet på øen er i høj grad også indrettet til cykler.

Vejviser nær Ballen Færgehavn.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse
Midt i maj blomstrer jordbærrene på markerne, og de passes nøje, inden plukkesæsonen går i gang. De fleste jordbærplukkerne kommer til Samsø fra lande som Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Tyrkiet og Spanien.

Lokal råvare.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Kommentarer (2)

23. august skrev Marie-Louise Hammer

Vær opmærksom på at der i billedteksten til fotoet af vejrradaren ved Permelille har sneget sig et ekstra "r" ind:
Vejrrardaren === >> Vejrradaren !!

31. august svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak. Fejlen er nu rettet.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Samsø

Kaare Øster

Samsø