Faktaboks

Frederick Wiseman
Født
1. januar 1930
Død
16. februar 2026

Frederick Wiseman var en amerikansk dokumentarfilminstruktør, der var en ledende skikkelse i Direct Cinema-bevægelsen.

Wiseman havde specialiseret sig i en stil, hvor kameraet bruges som "fluen på væggen"; timelange optagelser klippes ned og redigeres, hvorved magtstrukturer blotlægges. De ofte meget lange film er uden underlægningsmusik eller kommentarer.

I sin debutfilm, Titicut Follies (1967), der blev søgt stoppet af myndighederne, skildrede Wiseman forholdene på et sindssygehospital. Af hans øvrige film kan nævnes High School (1968), Hospital (1970), Meat (1976) og Public Housing (1997).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig