Palenque var en vigtig mayaby, men blev gradvis i slutningen af 700-tallet.
Palenque
Af .

Palenque er en mayaruinby i delstaten Chiapas, Mexico. I årene 250-900 var Palenque den største by i det vestlige mayalavland med et anslået indbyggertal på 20.000-40.000. Som mayaby er Palenque unik, bl.a. pga. de mange stukarbejder, der pryder templer og tagkamme.

Allerede fra præklassisk tid var området beboet, men grundlæggelsen af Palenque og de første faser af byens historie er endnu stort set ukendte. De templer og bygninger, der er synlige i dag, stammer fra den senklassiske periode (ca. 600-900 e.v.t.), bl.a. Inskriptionernes Tempel fra herskeren Pakals regeringstid (615-683).

Efterfølgeren på tronen, Pakals søn Kan Balam (684-702), opførte Korsgruppen med Solens, Korsets og Bladkorsets Templer og påbegyndte det såkaldte Palads. Mod slutningen af 700-tallet blev Palenque som de øvrige mayabyer i det sydlige lavland ramt af en alvorlig krise og gradvis forladt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig