Hack Kampmann var ud af en gammel jydsk præsteslægt, og bevarede livet igennem en stærk tilknytning til Jylland. Af Hack Kampmanns akademiarbejder fremgår, at han fik en grundig indføring i de klassiske stilarter og samtidig kendskab til ældre dansk arkitektur. Allerede i akademitiden gik der ry om Kampmanns store evner, og efter at have bestået afgangsprøven i 1878, blev han ansat hos sine læremestre, H.J. Holm og Ferd. Meldahl. Påvirkningen fra disse to forskellige personligheder blevet afgørende for Kampmann. Efter at have foretaget den første studietur til Italien, studerede Kampmann på École des Beaux-Arts i Paris, hvor han samtidig var assistent hos den indflydelsesrige Jacques Herment. Påvirkningen fra Paris var tidligt med til at give Kampmann et internationalt tilsnit, som, sammenstillet med hans medfødte jydske lune, af mange blev opfattet som arrogance. I 1884-86 foretog Kampmann en lang studietur, hovedsageligt til Italien, hvorfra der foreligger en række fornemme opmålinger og tegninger. I denne kunst overgik han langt sine læremestre og samtidige. Derefter deltog Kampmann i 1887 i brygger Carl Jacobsens ekspedition til Grækenland, som fik stor betydning for ham, fordi han her indledte et livslangt venskab og samarbejde med den indflydelsesrige brygger. Kampmann begyndte sin selvstændige virksomhed med en række bygninger i Hjørring, som er stærkt påvirket af den dansk-italienske stil. Med gennembrudsværket, Provinsarkivet i Viborg, 1889, som fremstår som et usædvanligt helstøbt arbejde, har Kampmann frigjort sig og udviklet en personlig, national- romantisk stil. I 1892 blev Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør for det nordlige Jylland, og de 16 år han boede i Århus, blev hans florissante periode som arkitekt for et meget stort antal byggerier fra små anonyme skovfogedboliger til store offentlige institutioner, spredt over hele distriktet, men med koncentrationer i Århus, Viborg, Ålborg og Hjørring. Blandt arbejderne i Århus indtager Toldkammeret, 1897, Århus Teater, 1900, og Statsbiblioteket, 1902, særstillinger. Det er karakteristisk, at Kampmann i disse bygninger tager et pragmatisk udgangspunkt i funktionen og i grundens beskaffenhed, som kombineret med klare hovedformer giver et levende samspil mellem bygningernes indre og ydre. Typisk er også en veludviklet byggeteknik med sammenstilling af traditionelle og nye byggeformer og med hovedvægten lagt på stor materialeægthed i de smukt forarbejdede konstruktioner af natursten, tegl, tømmer, stål, glas og jernbeton. Hertil kommer den rige kunstneriske udsmykning ofte i en dæmpet jugendstil med anvendelse af dyre- og plantemotiver eller med forskellige historisk inspirerede bygningsdetaljer, herunder nordiske motiver. Kampmann gav selv udkast til udsmykninger, men havde som regel et tæt samarbejde med kunstnere som K. Hansen-Reistrup, Hans Tegner m.fl. Det er også typisk, at Kampmann tegnede møbler, lamper og beslag til sine vigtigste værker. Administrativt styrede Kampmann med fast hånd tilsynet med kirkerne, ligesom han selv var foregangsmand gennem en række væsentlige istandsættelser og restaureringsarbejder. Kampmann arbejdede aktivt for bevaringstanken bl.a. gennem Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring samt ved dannelsen af Den gamle By i Århus omkring 1909. I København opførte Kampmann 1901-06 et andet hovedværk, udvidelsen af Glyptoteket, som naturligt bygger på en række motiver, hentet fra antikken. I perioden efter 1900 skiftede Kampmann stil til den af Andreas Clemmensen introducerede hvide palæstil, hvor en større enkelthed og klarhed er gennemgående. Herefter følger omkring 1907 et mere markant skifte i Kampmanns arkitektur, idet han helt forlod den sammensatte stilarkitektur og i stedet søgte inspiration i dansk tradition med en række bygninger, opført med en enkel og plastisk hovedform i røde tegl med hvide gesimser samt store, ofte valmende tegltage. Disse arbejder har vekslende stiltræk fra renæssance, barok og klassicisme. Kampmann overtog H.J. Holms professorat på Akademiet, og foretog, sammen med Martin Nyrop, en tiltrængt fornyelse. Kampmann blev en betydningsfuld lærer som, på trods af sit til tider reserverede væsen, forstod at videregive sit store personlige kendskab til klassisk og dansk arkitektur. Hack Kampmann flyttede således tilbage til København, men beholdt til sin død embedet som bygningsinspektør, som i Århus varetoges af Johs. Frederiksen. På tegnestuen i København var det især Kaj Gottlob, Thomas Havning og efterhånden sønnerne Christian og Hans Jørgen Kampmann, der fik betydning. Endelig skiftede Kampmann omkring 1916 over til nyklassicisme. Umiddelbart kunne det synes at passe ham fint, men han følte sig ikke helhjertet tiltrukket af den meget stramme og lovbundne empirestil, som ikke gav plads for hans iderigdom. Kampmann døde 1920 og nåede derfor kun at se tegninger og modeller til Politigården, som på den kunstneriske side især var præget af Aage Rafn.
Det sker
Kongetal
I dag offentliggør det amerikanske beskæftigelsesministerium månedens kongetal. Rapporten er en af de vigtigste og mest omfattende afrapporteringer af økonomiske data fra USA.
Restaurant Alchemist
Alchemist på Refshaleøen i København er kåret til verdens tredjebedste restaurant.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.