Vestnilvirus er en virus, der kan smitte både dyr (fugle og heste) og mennesker, og som overføres fra fugle med myg. Der sker normalt ikke smitte fra person til person. Op til 80 % af smittede mennesker har ingen symptomer. Smitte med vestnilvirus kan give vestnilfeber (VNF). Symptomerne ved vestnilfeber minder om influenza, men hos under en procent af personer med VNF spreder sygdommen sig til nervesystemet og kan give fx hjernebetændelse. Ældre personer med svækket immunforsvar og personer med kroniske sygdomme som diabetes, højt blodtryk eller nyresygdom er i øget risiko for alvorlig VNF-sygdom.
Faktaboks
- Også kendt som
-
vestnilfebervirus, West Nile Virus (engelsk), VNV (forkortelse)
VNF er udbredt i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika, og Syd- og Centraleuropa. De seneste år har virus spredt sig i Europa (fx til heste og mennesker i Nordtyskland) og er i 2025 påvist i fire danske heste. Der findes ingen specifik behandling eller vaccine til mennesker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.