vestnilvirus

Vestnilvirus muterer let og skaber små og større udbrud efter at have spredt sig fra Afrika med trækfugle til Sydeuropa. Nogle trækfugle spredte vestnilvirus så langt som til Indien, resten af Asien og Rusland. Udbrud med virusmutationer kommer gerne under og efter særligt varme og fugtige somre med flest og mest aktive myg. På grund af de globale klimaforandringer er der risiko for, at der i fremtiden vil ses en hyppigere forekomst af VNF hos dyr og mennesker, også i Danmark.

Vestnilvirus overføres til mennesker med inficerede myg af arterne Culex modestus og Culex pipiens. Myg inficeres fra inficerede fugle, som har høje koncentrationer af vestnilvirus i sig, når de er smittet og syge. Myg overfører ikke vestnilvirus fra menneske til menneske eller mellem andre pattedyr, fordi mængden af virus i blodet er for lille, de kaldes derfor dead end hosts.

Virus kan dog potentielt overføres gennem blodtransfusion og organtransplantation. Virus kan også overføres fra mor til barn under graviditeten og amning.

Vestnilvirus er en kappebærende positivt-orienteret enkeltstrenget +ssRNA-virus på ca. 10.000 nukleotider, der som et mRNA koder for et langt polyprotein, som spaltes af proteaser fra virus og værten til ti proteiner (tre strukturelle: capsid C, premembran prM, og envelope E, samt syv nonstrukturelle regulatoriske proteiner: NS1, NS2A, NS2B, NS3, NS4A, NS4B, NS5).

I august måned 1999 opstod for første gang et udbrud med vestnilfeber på det amerikanske kontinent i Central Park i New York City hos kragefugle, som døde. 59 mennesker døde, inden sammenhængen mellem kragefuglene og dødsfaldene blev fundet. Ud af de 59 dødsfald døde 7 ældre personer af hjernebetændelse.

Der blev derefter observeret flere døde, sjældne fugle i zoologiske haver. Virus og sygdommen spredte sig med fugle og myg pga. den varme sommer i de ikke-immune fuglebestande og befolkningen, som heller ikke var immun. Vestnilvirus blev fundet i mindst 60 forskellige myggearter og 150 fuglearter i USA. Nogle fuglearter klarer sig bedre end andre med vestnilvirus, men de amerikanske kragefugle er særlig modtagelige og dør.

I USA havde virus muteret, og mutationen blev kaldt vestnilvirus-02, og denne var bedre til at sprede sig og give sygdom. VNF spredte sig mod syd og nord langs USA's østkyst, derefter vestover til Rocky Mountains og ramte hele USA's vestkyst i 2004-2005 og til Sydamerika.

I 2008-2009 kom et nyt større udbrud af en ny variant af vestnilvirus i Centraleuropa, Balkan og nordlige Grækenland, hvor 197 mennesker blev alvorligt syge. Virusvarianten blev kaldt VNV linje-2 Europa, som var forskellig fra den vestnilvirus-02, der hærgede USA og forskellig fra den oprindelige virus i Uganda. Den uheldige lignende nummerering af virusvarianterne skabte nogen forvirring.

Vestnilvirus har etableret sig i hele USA og Amerika med mange årlige sygdomstilfælde blandt mennesker og dyr. Fra 1999 til 2013 blev flere end 780.000 amerikanere syge af VNF, over 16.000 personer fik hjernebetændelse, og over 1.500 personer døde.

Vestnilvirus spreder sig i de varme sene sommermåneder til fugle, heste og mennesker, og har siden 1990'erne spredt sig i Europa:

• Rumænien i 1996-1997 og 2003-2009
• Tjekkiet i 1997
• andre steder end Camargue i Frankrig i 2003-2006
• Italien i 1998 og 2008-2009
• Ungarn i 2000-2009
• Spanien i 2004
• Portugal i 2004

I 2018 oplevede Europa en langvarig hedebølge som spredte VNF mod nord i Europa, og vestnilvirus blev påvist flere steder i Tyskland, inklusiv nordtyske byer som Berlin og Hamburg. I de seneste år er vestnilvirus påvist i myg i England og de baltiske lande.

Virus dukker jævnligt op i disse samme etablerede pletter/områder plus spredning til nye såkaldte hot spots, så Europa i fx 2018 var oppe på 80 kendte områder med vestnilvirus.

Overvågning og forskning i Danmark har påvist antistoffer, der er rettet mod vestnilvirus, hos få procent af trækfugle fra Afrika som tegn på, at de har været inficeret. Og i 2025-2026 er der påvist antistoffer i heste i den sydlige del af Danmark.

I sjældne tilfælde ses betændelse i leveren og betændelse i bugspytkirtlen, med gulfarvning af huden (gulsot).

Under en procent af syge får hjernebetændelse og andre symptomer fra centralnervesystemet (neuroinvasiv sygdom). Ældre personer med svækket immunforsvar og med underliggende sygdomme som diabetes, for højt blodtryk eller nyresygdom har øget risiko for alvorlig sygdom. Dødeligheden blandt patienter med neuroinvasiv sygdom kan være op til 10-20 %. 5-10 % procent af patienter med hjernebetændelse dør, og overlevende kan have hjerneskader.

Børn der bliver syge, udvikler hyppigere meningitis end hjernebetændelse, og der er en mindre dødelighed.

Inkubationstiden, dvs. fra smitte til udvikling af sygdom, er ca. 3-14 dage efter myggestikket.

Sygdommen har siden november 2023 været en anmeldelsespligtig smitsom sygdom, som læger skal anmelde til Statens Serum Institut, når den påvises i Danmark.

Der findes en amerikansk vaccine mod vestnilfeber til heste, der hedder ChimeiVax-WN01, som kun er godkendt til brug i USA. Vaccinen er brugt til heste siden 2006. ChimeiVax-WN01 er en levende svækket kimære virusvaccine, hvor prM-E-genet af gulfebervirus vaccinestammen YF-17D er erstattet med samme gen fra VNV (NY99 virusstammen).

En lignende forsøgsvaccine til mennesker, ChimeriVax-WN02, hvor nogle aminosyrer er udskiftet for at gøre vaccinevirus mindre sygdomsfremkaldende i hjerne og nervesystem, er afprøvet med gode resultater i kliniske forsøg, men er endnu ikke godkendt til mennesker.

Selvom der hvert år er mange infektioner med vestnilvirus i USA, så er der nu kun få tilfælde af alvorlig hjernebetændelse og kun meget få dødsfald, så det vil være dyrt at vaccinere hele befolkninger i forhold til udgifterne ved de relativt få indlæggelser, hvilket kan forklare hvorfor en VNV-vaccine ikke er udviklet til mennesker endnu.

Man kan beskytte sig mod myggestik med myggeafvisende midler, anvende klæder der dækker det meste af kroppen (eventuelt imprægnerede) med lange ærmer, lange bukser og strømper samt sove under imprægnerede myggenet. Bevægelse af luft med propeller samt kølig aircondition og myggeafvisende midler (myggebalsam) indendørs kan også virke myggeafskrækkende. I troperne hjælper det desuden jævnligt at rydde op omkring husene, og fjerne dåser og bildæk med restvand, hvor myggelarver ellers kan udklækkes.

Periodevise lokale initiativer ofte via myndigheder, hvor der sprøjtes mod myg, virker bedst i starten af et myggeoverført virusudbrud, inden virusspredningen bliver for stor, og har sjældent effekt i mere end et par dage ad gangen.