septisk shock

De fleste mikroorganismer, der kan udløse en infektion, kan også forårsage septisk shock, fx bakterier som meningokokker.

Det lave blodtryk (hypotension) ved sepsisk shock skyldes en række forhold. Karvæggens celler fungerer dårligt; karrene udvider sig og bliver mere gennemtrængelige. Der løber væske fra blodbanen ud i vævene. Desuden påvirkes hjertets pumpefunktion. Resultatet bliver en unormal gennemblødning af forskellige væv, bl.a. i nyrer og lever, hvilket kan medføre organskade og bidrage til flerorgansvigt.

Ved septisk shock har personen tegn på cirkulationssvigt med lavt blodtryk, nedsat produktion af urin, dårlig leverfunktion og mental forvirring.

Behandling af septisk shock tager udgangspunkt i at behandle den underliggende årsag – det vil sige at fjerne infektionen med brug af fx antibiotika. Samtidig gives medicin, der trækker karrene sammen, fx noradrenalin. Det sikres desuden, at der er en tilstrækkelig mængde væske i blodbanen. Aktiveringen af koagulationssystemet kan eventuelt behandles.

Hvis personen udvikler svigt af lunge- eller nyrefunktion, kan en maskine erstatte den manglende organfunktion. Ved lungesvigt anvendes en respirator og ved nyresvigt anvendes dialyse.

Hvis det lykkes at stabilisere organfunktioner og behandle infektionen, der ligger til grund for tilstanden, bedres tilstanden ofte i løbet af nogle dage, men der kan være behov for intensivbehandling i 1-3 uger.

Historisk set har dødeligheden ved septisk shock varieret mellem 20 og 50 procent i forskellige studier, men dette kan ikke uden videre overføres til risikoen for den enkelte person med septisk shock.

Der er mange faktorer, der påvirker dødeligheden ved septisk shock, herunder alder, sygdomsbyrde, typen af mikroorganisme, om det er en følge af et kirurgisk indgreb, tid til start af behandling og typen af behandling, der gives.

• cirkulationssvigt
• sepsis
• flerorgansvigt