epifysen

Kirtlen er ca. 8–10 millimeter lang og 5 millimeter bred. Den vejer ca. 150 milligram. Epifysen er beliggende i midtlinjen på bagsiden af hjernens midte, svarende til bagsiden af mellemhjernen (diencephalon) med thalamus og hypothalamus. Af form minder den om en grankogle, deraf det latinske navn pineale, af latin pinea 'kogle', og den danske betegnelse koglekirtlen.

Den dannes som en udvækst fra det bagerste område i mellemhjernen og har tæt relation til den tredje hjerneventrikel. Epifysen er relativt set større hos spædbørn. Hos voksne dannes der kalkholdige forbindelser hjernesand (corpora arenacea) i kirtlen, hvilket betyder, at den fremstår synlig på røntgenbilleder. Den kan således være pejlemærke ved orientering af hjernen på billeder, og en forskydning af epifysen kan tyde på forekomsten af en rumopfyldende proces, fx en hjernetumor.

Kirtlen producerer hormonet melatonin. Produktionen sker afledt af neurotransmitteren serotonin. Forekomst af melatonin i blodet har en tydelig døgnvariation, hvor der en stor udskillelse om natten og mindre om dagen. Vi bliver således trætte sent om aftenen, når frigivelsen af melatonin forhøjes.

Kirtlens aktivitet styres af hjernens "indre ur", som kaldes nucleus suprachiasmaticus. Det er en kerne, der er beliggende i hypothalamus. Lyset virker hæmmende på udskillelsen af melatonin, og mørke omgivelser stimulerer epifysecellernes (pinealocytternes) produktion af melatonin. Melatonin kan faseforskyde hjernens indre ur, hvilket udnyttes til at afhjælpe det ubehag, der opstår i forbindelse med især flyvning gennem mange tidszoner (jetlag). Andre faktorer påvirker også udskillelsen af melatonin, da fx blinde personer også har døgnrytme.

Den franske filosof og hobby-anatom René Descartes mente, at epifysen formidlede forbindelsen mellem krop og sjæl. Den var den eneste del af storhjernen, som ikke forekom i en dobbeltform, og han mente derfor, at dette var stedet, hvor de to hjernehalvdeles opfattelse af et objekt kunne samle sig, før de nåede sjælen, Denne teori blev kritiseret af den danske anatom Niels Stensen (Steno). Descates antog også fejlagtigt, at pattedyr ikke havde en epifyse, og dermed heller ikke en sjæl.

• hjernen
• søvn
• hypothalamus