incel

Incels er en del af et det netværk af radikale, kvindehadske onlinefora, som kaldes manosfæren. Incels er manosfærens mest ekstreme gruppering og blev i 2021 karakteriseret som en trussel, der “kan have karakter af terrorisme” i PETs årlige terrortrusselsvurdering. Det er vigtigt at understrege, at det langt fra er alle, der identificerer sig som incels, der er voldsparate. PETs vurdering handler således udelukkende om incelmiljøets radikaliserede dele.

Ordet incel blev oprindeligt brugt af unge, heteroseksuelle mænd, som ikke var i stand til at opnå romantiske forhold til kvinder, om dem selv. Det var en betegnelse for deres identitet som en person i ufrivilligt cølibat.

Begrebet anvendes i dag i forskningen og i den bredere offentlighed til at beskrive personer, der er aktive i det online værdifællesskab, som går under navnet incelsfæren. Deres fælles verdenssyn bygger på, at det er nogle mænds lod at være dømt til et liv uden sex og kærlighed fra kvinder på grund af en række medfødte biologiske træk, som gør, at kvinder fravælger dem på datingmarkedet. Nogle incels reagerer på den opfattelse ved at udtrykke selvhad og dele fantasier om selvskade, mens andre bruger fællesskabet til at give hinanden håb og livsglæde.

Onlinefællesskabet og ordet "incel" blev oprindeligt opfundet af en canadisk kvinde i 1997, som ønskede at skabe et fællesskab for folk, der var frustrerede over deres udseende, manglende sociale evner og ufrivillige cølibat. Siden 2010 har det primært bestået af mænd, som mødes online og dels diskuterer deres identitet som incels, dels dyrker ekstreme antifeministiske holdninger. I 2020'erne har tankegodset og fællesskaberne bevæget sig ud på mainstream sociale platforme som YouTube og TikTok, hvor man kan møde holdninger, der tidligere kun blev delt i lukkede onlinegrupper.

Grundpræmissen i incelsfærens verdenssyn er, at kvinders frigørelse har medført, at nogle mænd har fået vanskeligere ved at opnå adgang til kærlighed, romantiske forhold og reproduktion. Ifølge incels har kvinders økonomiske og seksuelle frigørelse således resulteret i, at de mænd, der ifølge incels er uattraktive, aldrig vil opnå seksuelle og romantiske relationer til kvinder.

Det skyldes ifølge incels (og andre dele af manosfæren), at kvinder fra naturens side er "hypergamiske". Det dækker over en idé om, at kvinder, såfremt de selv kan vælge, altid udelukkende vil vælge de få mænd, der er mest succesfulde og mest fysisk attraktive, og dermed fravælge størstedelen af mænd. Dette verdenssyn kaldes inden for incelsfæren for "blackpill".

Incel-ideologien bygger på en maskulinistisk forestilling om den stærke mand, der erobrer og tager de kvinder, han vil have. Men kvinder nægter ifølge denne opfattelse incels adgang til bestemte goder såsom fysisk kontakt, fordi disse mænd er underlegne fysisk og socialt. Ifølge incels bør alle mænd have adgang til sex med kvinder, fordi sex anses som en rettighed for mænd.

Den manglende mulighed for forhold til kvinder resulterer i en følelse af mislykkethed og uretfærdighed, som incels bekræfter hinanden i i onlinefora og fællesskaber på internettet. Magtesløsheden, selvhadet og følelsen af at være nægtet adgang til romantiske forhold omdannes hos nogle incels til et voldsomt had til kvinder og feminisme, som kommer til udtryk i voldsfantasier. Hos andre bliver magtesløsheden anledning til at skabe et tæt fællesskab, hvor man forsøger at finde håb og livsglæde.

Med til incel-ideologien hører en særlig sprogbrug i form af en række indforståede koder og slangudtryk. Det interne sprog er med til at styrke fællesskabet, men også til at fremme nedsættende og hadsk tankegods.

• Blackpill (den sorte pille) er betegnelsen for incels’ grundideologi. Hvis man "tager den sorte pille" og dermed bliver "blackpilled", er det et udtryk for, at man har indset, at verden er styret af kvinder og feminister på en måde, der undertrykker mænd. Her accepterer man en præmis om, at man som (særligt uattraktiv eller lavstatus-)mand er håbløst dårligt stillet i dette system, da man blandt andet fratages retten til sex, romantisk kærlighed og reproduktion. Blackpill-ideologien danner grundlaget for incelsfærens ekstremistiske tankegods og bruges i yderste konsekvens til at retfærdiggøre vold og fratagelse af kvinders rettigheder. (Blackpill er en særlig version af den bredere manosfæres grundideologi ‘red pill’, som er en analogi baseret på The Matrix-filmene.)
• Femoid (ofte forkortet "foid") er et stærkt nedsættende ord, incels bruger om kvinder. Femoid står for "female android" – altså en kvindelig robot – og refererer til kvinder som værende både ikke-menneskelige og følelsesløse, men samtidig ekstremt magtfulde. Andre stærkt nedsættende synonymer for kvinder i incelsfæren inkluderer "roastie" (som refererer til kvindens vulva og en antagelse om, at den ændrer udseende, hvis hun har haft flere sexpartnere) eller "toilets" (som refererer til, at kvinder blot er objekter, der bør bruges).
• Chads er en betegnelse for de mænd, der befinder sig øverst i hierarkierne derfor tilvælges af kvinder. De er kendetegnet ved et millimeterperfekt udseende, stor succes og hypermaskulinitet. En Chad er som udgangspunkt en hvid mand. Mænd øverst i hierarkiet kan også kaldes "Gigachads" eller "True Adams". Der findes desuden en række etnicitets-bestemte ord for Chads, fx "Tyrone" for en sort mand øverst i hierarkiet.
• Stacys er en betegnelse for det kvindelige modstykke til Chads. En Stacy er hyperfeminin, attraktiv og helt utilgængelig for den gennemsnitlige mand, og er som udgangspunkt hvid.
• Beckys er gennemsnitlige kvinder hvad angår udseende og seksuel appel. Der skelnes mellem mindre attraktive Beckys, kaldet "mid-tier Becky" og mere attraktive Beckys, kaldet "high-tier Becky".
• Normies er alle "normale mennesker", også beskrevet som "fårene", der følger "hyrden" og gør, hvad mainstreamsamfundet dikterer. Normies har ikke erkendt sammensværgelsen, hvor kvinder undertrykker mænd. Ifølge incels må normies betragtes som medskyldige i konspirationen og kan i nogle tilfælde derfor også opfattes som fjender. Mandlige normies kaldes også kaldes "cucks" eller "bluepillers".

Det er vanskeligt at vurdere incel-fænomenets omfang eller at estimere antallet af radikaliserede incels, da fællesskabet primært dyrkes virtuelt i anonyme internetfora og på platforme, hvor udefrakommende ikke har adgang. En rapport fra Center for Digital Pædagogik fra 2020 identificerede 850 incels fra de nordiske lande. Næstflest var fra Danmark.

Der er ikke lavet en lignende opdateret optælling siden 2020, men undersøgelser viser, at incelsfæren i mellemtiden er vokset eksplosivt. En undersøgelse fra Center for Digital Pædagogik fra 2025 viser blandt andet en markant stigning i antallet af medlemmer på to af de store internationale incelfora. Siden da har medlemsantallet fortsat oplevet en markant vækst baseret på foraenes egne opgørelser. Tilstrømningen af medlemmer og udbredelsen af tankegodset skyldes ifølge Center for Digital Pædagogiks undersøgelse "Incelfællesskaber i Stor Vækst" blandt andet, at ord og begreber fra incelsfæren i senere år er begyndt at florere og opnå popularitet på sociale medier.

• manosfære
• misogyni
• antifeminisme

• Undersøgelse fra Center for Digital Pædagogik: "Incel-fællesskaber i stor vækst", april 2025.
• Rapport fra Center for Digital Pædagogik: "The Angry Internet", 2020.
• Center for Terroranalyse: "Vurdering af terrortruslen mod Danmark", marts 2022.

• Ging, D.: "Alphas, Betas, and Incels: Theorizing the Masculinities of the Manosphere". Men and Masculinities. SAGE. 22 (4), side 638-657, 2017.
• Smith, D. S., Butler-Warke, A., & Stevens, G.: "'Even though I’m not an incel, I’m still an involuntary celibate': A journey in and out of inceldom." The Communication Review, 28(1), 1–25, 2025.
• Gurevich, V. og Montgomery, F.: "Conspiratorial misogyny and the radicalization continuum: male supremacy as a dominant ideology in contemporary extremism." Frontiers in Psychiatry, 17, 2026.
• Krüger, S.: "Goatse & tubgirl. Mannlige online-subkulturer og deres hatobjekter", Arr 3., 2019.
• Sugiura, L.: The Incel Rebellion: The Rise of the Manosphere and the Virtual War Against Women. Bingley: Emerald Publishing Limited, 2021.
• Thorup, M.: Antifeminisme. Kvindehad i lighedens tidsalder. Antipyrine, Aarhus, 2020.