forlagssystemet

Fordelen for forlæggeren var, at han kunne etablere en produktion uden store investeringer i fx bygninger. Ulempen var, at det var svært at kontrollere arbejdsindsatsen hos de producerende.

I en traditionel økonomi, hvor man skaffede sig mange fornødenheder ved selvforsyning eller byttehandel, havde man kun brug for en begrænset mængde penge. Så når væveren og hans familie havde produceret nok til at tjene de penge, man kunne forudse man skulle bruge i den nærmeste fremtid, så gav det måske mere mening at bruge resten af sin tid på andre aktiviteter, som at passe sin jordlod.

Dette problem, set fra forlæggerens side, blev løst med fremkomsten af først manufakturer, og senere de egentlige fabrikker. Her måtte man møde til de af arbejdsgiveren fastsatte tider, og arbejde hele dagen – eller blive helt væk.

Da produktiviteten samtidig var større i de mekanisk drevne fabrikker, blev forlagssystemet efterhånden afløst af den egentlige industriproduktion. Forlagssystemet blev desuden bekæmpet af fagbevægelsen, fordi det var svært at organisere de der arbejdede hjemme og alene, til fælles kamp for bedre vilkår.

Systemet vedblev dog at eksistere som nicher indenfor forskellige brancher, fx. som hjemmesyersker i tekstilindustrien.

I mindre industrialiserede lande findes forlagssystemet fortsat, og kan have en en relativt stor udbredelse indenfor specifikke brancher.

I Danmark kendes begrebet i dag hovedsageligt fra ordet forlag, som betegner en virksomhed der udgiver bøger eller magasiner.

• Industrialisering
• Den industrielle revolution
• Manufaktur – produktionsform
• Hjemmeindustri