analfabetisme

For Europa har udviklingen været anderledes. I midten af 1800-tallet kunne højst halvdelen af den voksne befolkning i Vesteuropa læse og skrive. Industrialiseringsgraden har imidlertid ikke fulgt udbredelsen af disse færdigheder.

Generelt var analfabetisme af et betydeligt mindre omfang i de protestantiske lande, hvor selvstændig læsning af enkelte religiøse tekster havde større betydning end i den øvrige del af Europa.

Almindelig skolepligt blev indført i mange europæiske lande i midten af 1800-tallet og reducerede antallet af analfabeter. I slutningen af 1800-tallet udgjorde antallet ca. 10 % af befolkningerne i England og Frankrig.

Der findes ingen statistiske oplysninger om analfabetismen i de nordiske lande, men på baggrund af udvandreres, soldaters og fangers skrive- og læsefærdighed formodes det, at analfabetismen har været af ringe omfang også i Danmark på den tid. Danmark fik i 1814 undervisningspligt — til forskel fra andre lande ikke skolepligt.

Funktionel analfabetisme er læse- og stavevanskeligheder, som gør det vanskeligt for voksne at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdsliv og at udnytte egne evner.

Modsat analfabetisme taler man oftest om funktionel analfabetisme i industrialiserede lande med almen undervisningspligt, men med betydelige krav til læse- og stavefærdighed. Som mindstemål for funktionelle færdigheder sætter man i de nordiske lande som regel læse- og stavefærdigheder svarende til gennemsnittet i 4. eller 6. klasse. Men mange unge og voksne stilles dog over for væsentlig større krav i fx uddannelse og erhverv.

I en OECD-undersøgelse 2013 havde ca. 12 % af voksne danskere vanskeligheder med mindst halvdelen af udbredte tekstgenrer: avisartikel, oplysende pjece, bykort, pristabel og postblanket. De dårlige læsere var især ældre med kort skolegang, uden uddannelse og uden læsekrævende erhverv. For ikke-vestlige indvandrere var andelen af funktionelle analfabeter over 50 %.

• læsning
• læsevanskeligheder
• Temaside: Kort om uddannelse i Danmark