Faktaboks

Sogn
Vinderslev Sogn
Provsti
Ikast-Brande Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Silkeborg Kommune

Vinderslev Kirke er opført i romansk tid. Senere, i middelalderen, blev der tilbygget et tårn. Kirkens grundplan er traditionel romansk, med skib og et smallere kor mod øst. Foto: 2007.

Vinderslev Kirke
Af .

Vinderslev Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid. Både kor og skib er udsmykket af kalkmalerier fra sengotikken og fra renæssancen.

Kirken ligger i landsbyen Vinderslev, ca. 12 km nordvest for Silkeborg.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra romansk tid. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et tårn føjet til skibets vestende. I dag står kirken i blank mur med synlige byggematerialer på nær enkelte elementer, som er hvidkalkede, mens taget er belagt med bly og tårnets er røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vinderslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirken har en del romansk stenhuggerkunst. Eksempelvis ses både nord- og sydportalen, om end i tilmuret stand, med søjler og døroverligger af sten, et såkaldt tympanon, med motiver af Kristus omgivet af fugle og på sydportalen en løve og ørn. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst.

Om- og tilbygninger

Tårnet blev føjet til skibets vestende i sengotisk tid. Det er opført i munkesten, som var det foretrukne byggemateriale i tiden, og af genanvendte romanske kvadre. Foto: 2007.

.

I sengotisk tid, omkring år 1500, fik hele kirken hvælv – i koret et ottedelt, og i skibet to stjerne- og et krydshvælv. Tårnet som også er sengotisk, er opført i genanvendte romanske kvadre og munkesten, senmiddelalderens foretrukne byggemateriale. Tårnrummet nederst åbner sig mod kirkerummet via en rund tårnbue, og overdækkes af et samtidigt ottedelt hvælv.

Kalkmalerier i Vinderslev Kirke

Kalkmalerier fra omkring år 1500 på østhvælvet i Vinderslev Kirkes skib. Maleriet er en dommedagsfremstilling med djævle og til højre helvedesgabet. Foto: 2007.
Af /Nationalmuseet.
Kalkmaleri fra renæssancen med motiv af en kvinde, der spiller kort. Et sagn siger, at kirken er bygget for de penge, damen vandt i kortspil. Foto: 2007.
Af /Nationalmuseet.

Flere dele af kirken er udsmykket med kalkmalerier fra to forskellige perioder. Malerierne i skibets hvælv er kommet til omkring år 1500. I østhvælvet ses en dommedagsfremstilling, og i vestkappen en humoristisk fremstilling af en landsknægt i en hanes skikkelse og i toppen en mand, der siddende på en stol forretter sin nødtørft.

Koret er blevet bemalet i renæssancen med viltert løvværk og et motiv i nordøsthjørnet med et adeligt par, damen i færd med at spille kort – sagnet vil vide, at damen i kortspil vandt de penge, kirken er bygget for.

Inventar i Vinderslev Kirke

Vinderslev Kirke fik hvælv i omkring år 1500, i sengotisk tid. Hvælvet i skibet er bemalet i samme periode, mens koret er bemalet senere i renæssancen. Kirkens inventar er fra forskellige perioder, men prædikestol og altertavle er fra renæssancen. Foto: 2007.
Af /Nationalmuseet.

Inventaret i Vinderslev Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den tilhører en stor gruppe af såkaldte ’løvefonte’ udbredt i Østjylland – denne er en af de smukkeste repræsentanter for netop denne type. På kummen ses løvemotiver og både på kumme og fod ses udstikkende mandshoveder.

Inventar fra renæssancen

Altertavlen er fra 1638 og opbygget omkring et tredelt storfelt med maleri, som krones af en stor gavl og på siderne vinger. Maleriet i storfeltet forestiller Den gode hyrde, og er fra 1919.

Prædikestolen er samtidig med altertavlen, og er opbygget omkring arkadefelter, som ligner altertavlens, med evangelistmalerier.

Gravminder

Ophængt på korets nordvæg ses en mindetavle, et såkaldt epitafium over Niels Skeel, død i 1561. Øverst ses et motiv af dommedag og derunder den knælende familie med angivne navne. Tavlen fungerede fra 1564 som kirkens altertavle indtil man fik ny.

Sydøstligt på kirkegården står et sjældent romansk gravminde bestående af to gavlkors med relieffer der viser en mand med smedeværktøj og klokke – måske stenen er sat over en kirkebygmester.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig