Vilhelmine Zahle

Novellen 'I Sommerferien' beskriver en sommerflirt mellem en ung, forlovet kvinde, Valborg, og en tiltrækkende kvindebedårer, Lundsten. Det fører til vandreture ad ”vildsomme veje”, men sommerflirten afsluttes, da Valborg ægter en kedelig, velstillet grosserer ved navn Rudolf.

Ægteskabet skildres ikke som lykkeligt, det er blot et møde med fornuftsægteskabets trivialiteter. Kærlighed og ægteskab går ikke hånd i hånd:

”Og paa samme Sted, hvor hun havde taget Afsked med sin Kærlighed, gik Valborg nu sin tilkommende Mand i møde med sin sædvanlige sikre, milde Ro./ Hun havde drømt, luftigt, skønt, uden Fornuft og Beregning – her stod hun Ansigt til Ansigt med Virkeligheden, – den solide”.

Den længere fortælling, 'Ogsaa en Kærlighedshistorie', slutter ligeledes med et ulykkeligt fornuftsægteskab for den unge Martha Grüner. Ligesom Valborg sværmer hun for en anden end den velhavende Sophus, hun ender med at gifte sig med. Den, hun sværmer for, er Sophus’ kusine, Edith.

Som ganske ung forelskede Martha sig hovedkulds i den lidt ældre kvinde, og dette resulterer ikke kun i hjertesorg, men også hovedbrud:

”Hvad var hun dog for en Pige? Var hun unormal? Var det en Sygdom? Kunne det gaa over? Og hvis det gik over, hvad havde Livet at byde hende til Gengæld? Intet kunne fylde og forskønne hendes Drømmeverden som dette ufornuftige, meningsløse havde gjort?”

Katastrofen indtræder, da Edith gifter sig. Efter brylluppet forsøger Martha at tage sit liv, men besvimer i stedet og ligger længe syg. Sophus har imidlertid forelsket sig hovedkulds i hende, og hun vælger kynisk ægteskabet som ”mageligt Befordringsmiddel”.

Bryllupsnatten fremstilles som et nødvendigt onde: ”Hun vendte sig venlig om til ham og taalte uden Indsigelse og Modstand hans Kys. Saadan skulle det jo være. Det hørte med. Rigtig nok fandt hun slet ingen Nydelse i saadan at blive krammet og trykket af et Par Mandsarme og kysset med saa hede, fugtige Læber, men man maatte jo tage det ene med det andet.”

Vildsomme Veje blev allerede i 1891 anvendt af den begyndende sexologiske videnskab som eksempel på lesbianisme. I Bibliothek for Læger anvendte Knud Pontoppidan i forelæsningen ”Pervers Seksualitet” Martha Grüner som illustration af kvindelig homoseksualitet:

”De kender vist alle Eksempler paa den Slags Forbindelser, hvor der rimeligvis aldrig har været Tale om perverse Actus, men som dog holdes sammen ved saa varme Følelser, at vi faa en bestemt Formodning om pervers Seksualitet som Grundlag. (Jfr. Vilhelmine Zahle: Vildsomme Veje. Første Fortælling: 'Ogsaa en Kærlighedshistorie'. Kbhvn. 1890).”

I 1980’erne genopdagede kvindeforskningen værket som lesbisk pionertekst og som tidligt-moderne kritik af patriarkatet, og den blev genudgivet i 1982. I 2006 udkom en svensk oversættelse, og i 2024 blev den atter genudgivet. I dag har den status som feministisk og lesbisk klassiker. Den er bemærkelsesværdig og atypisk, fordi den ikke sygeliggør Marthas begær, og fordi den ikke ender med den lesbiskes død.

• Emmy Carell
• Agnete Holk
• Knud Pontoppidan
• feminisme

• Wilhelmine Zahle