Stokes' krave er et fænomen, som er kendetegnet ved en kraveformet hævelse i huden og bindevævet i halsregionen, som kan brede sig til ansigtet, samt udstående blodårer på overkroppen.

Faktaboks

Etymologi

Navngivet efter den irske læge William Stokes (1804–1878)

Også kendt som

vena cava superior-syndrom

Hævelsen opstår, idet strømmen af blod i venerne fra hovedet og overkroppen til hjertet hindres. Blodet må derfor finde omveje via andre vener end de normale. Dette skyldes oftest svulster i den midterste del af brystkassen. Ofte er den øvre hulvene (vena cava superior) komprimeret, eller der er opstået en blodprop i denne.

Stokes' krave udløses hyppigst af lungekræft, især af den småcellede type, men ses også ved andre kræftformer som har udgangspunkt i eller har bredt sig til brystkassen, for eksempel lymfekræft og testikelkræft.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig