Nordlunde Kirke

Kirkegården er på alle sider omgivet af en mur af kløvet kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra syd.

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er opført i gode og usædvanlig velbrændte munkesten, hvoraf mange er sortbrændte. Den fik i 1863 et våbenhus bygget til på skibets sydside.

Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten med røde tegltage.

I den romanske kirke blev koret bygget før skibet. Her udstyrede man hjørnerne af både koret og skibet med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er bevaret skibets sydlige dør, som i omdannet form er i brug i dag. Skibet har haft to romanske vinduer i hver langmur, og spor af flere af disse kan stadig ses i murværket. Hele skibets østlige gavl over korets tag er muret om.

Koret gavl er et fornemt eksempel på en middelalderlig murstensarkitektur. I midten er et tilmuret, romansk vindue. Nedenunder har det en søjlestav af formsten, og over vinduet er et fint udformet murstik, som følger nichens rundbuede form. Øverst på muren er en buefrise, hvor konsollerne har lilje- og stregornamentik, mandehoveder og en nøgle, som svarer til konsollerne på Vindeby kirkes østlige gavl. Over buefrisen er et savskifte, hvor teglstenene ligger med hjørnet udad. I gavlens midterakse står en halvsøjle, der ender i en konsol med dyrehoved. Denne del af taggavlen har sildebensmønstret murværk. Herover er gavlen muret om, og gavlens kamme med tinder er nyere.

Våbenhuset er fra 1863. Det har i det indre en spidsbuet tøndehvælving af brædder.

I det indre står kirken glatpudset og hvidkalket, så alle gamle detaljer er skjult. Rummet bærer præg af lofternes murede, otteribbede krydshvælv, hvor alle buer nu står rødmalet med hvide fuger. Korbuen er udvidet og gjort spidsbuet.

Ved en istandsættelse i 1863 blev der indhugget store jernvinduer med cementpudsede indfatninger.

Af det middelalderlige inventar er døbefonten bevaret. Den er fra den sene romanske periode omkring midten af 1200-tallet. Døbefonten har tre dele af kalksten. Den er et gotlandsk eksportarbejde af den såkaldte bægerbladtype.

I korbuen mod syd er en degnestol, der stammer fra den tidlige renæssance omkring år 1575. Den er dog stærkt omdannet og står i dag overmalet med lys egetræsfarve.

Kirkens bænke er fra 1800-tallet. De har høje, smalle gavle.

Altertavlen er fra 1864. Deri er et maleri af Kristus og den samaritanske kvinde ved brønden, signeret N.A. Lytzen (1826-1890) i 1864, i samtidig ramme med trekantgavl.

Prædikestolen er fra tiden efter 1850. Den har fem fag, hvor de store felter er udsmykket med støbte blyornamenter med bruskværk, hvor formerne opløses i forvredne og bevidst monstrøse dekorationer. De står på svungne, rankeprydede pilastre, dvs. halvsøjler, i Jørgen Ringnis' manér (død 1652). Til sammenligning kan nævnes Ringnis’ arbejde i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. Prædikestolen er egetræsmalet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Lolland Kommune

• Danmarks Kirker
• Nordlunde Kirke på sogn.dk