Lucius Cornelius Sulla

Sulla udmærkede sig i Forbundsfællekrigen (ca. 91-89 f.v.t.) og blev konsul i år 88 f.v.t. Trods sin høje alder fik han tildelt kommandoen mod kong Mithridates 6. af Pontos, som også Marius havde ønsket.

Mens Sulla var på vej til legionerne for at forberede krigen, fik Marius kommandoen overdraget til sig selv gennem en lov vedtaget af folket; den fjernede effektivt Sulla fra kampagnen på trods af hans position som konsul.

Sulla overtalte sine tropper, men ikke officererne, til at marchere mod Rom for at fordrive tyrannerne, heriblandt Marius. Dermed påbegyndte Sulla den første regulære borgerkrig i senrepublikken.

Sulla indtog Rom og fordrev Marius og dennes tilhængere. Han gjorde brug af et nyt værktøj, den såkaldte hostis-deklaration (hostis betyder 'fjende' på latin), der fratog Marius og hans tilhængere deres romerske borgerskab og erklærede dem for fjender af staten. Dette betød, at enhver kunne dræbe Marius, samt at hans ejendomme og besiddelser blev konfiskeret og solgt på auktion. Desuden forbød deklarationen dem at vende tilbage til Rom.

Derpå vendte Sulla sig mod øst og sluttede i 85 f.v.t. fred med Mithridates. I mellemtiden havde Marius og Cinna overtaget kontrollen med byen og havde forsøgt at tilfangetage Sullas hustru og børn. De havde også søgt at dræbe enhver af Sullas tilhængere.

Sulla havde brugt tiden 85-83 f.v.t. i Grækenland, hvor han havde afgjort en række stridigheder på Roms vegne. Da han vendte tilbage til Italien i 83 f.v.t., brød den anden borgerkrig ud. Marius var død i mellemtiden, og hans faktion blev nu ledet af hans søn og Cinna.

Det meste af 83 brugte Sulla på at underlægge sig Italien og genindtage Rom. Dette var ikke så let en opgave, som Sulla havde regnet med. Italienerne var stadig utilfredse efter Forbundsfællekrigen og allierede sig med Marius den yngre (Marius' søn) og hans faktion. Sulla vandt også denne borgerkrig og generobrede Rom i et stort slag uden for Roms porte.

Han belejrede byen Praeneste (det nuværende Palestrina), hvor Marius den yngre havde søgt tilflugt. Efter at Marius overgav sig, beordrede Sulla alle byens indbyggere, såvel mænd som kvinder, henrettet.

Da Sulla nu havde genvundet kontrollen over Italien, samlede han alle dem, der ville overgive sig, i villa publica på Marsmarken uden for pomerium. Her beordrede han dem alle henrettet. Iblandt de dræbte var kvinder og børn. Cassius Dio fortæller, at rædslerne var så grumme, at han ikke kunne genfortælle dem. Aldrig før havde en romersk general henrettet romerske kvinder og børn.

Kort herefter udpegede Sulla en interrex og instruerede denne i at gå til Senatet for at få Sulla udpeget til diktator, et embede, der ellers ikke havde været i brug i næsten 200 år. Sulla fik herefter vedtaget lex Valeria, der officielt udpegede ham til diktator og gav ham uindskrænket magt, heriblandt magten til at vedtage love uden om Senatet og folket. Samtidig formulerede Sulla de første proskriptioner.

Proskriptionerne var en liste over Sullas fjender og velhavende romere, der alle blev erklæret fjender af staten og dræbt, hvor de befandt sig. Deres ejendom blev konfiskeret og solgt og deres familier efterladt i fattigdom. Proskriptionerne tillod også drab af romerske kvinder, der beskyttede eller hjalp proskriberede og deres familier. Mellem 1600 og 4000 mennesker blev proskriberet under Sulla, og indtægterne fra dem er estimeret til HS 350.000.000, et vanvittigt højt beløb.

Sulla vedtog en lang række love. Han udvidede Senatet, der var blevet alvorligt formindsket efter Forbundsfællekrigen og proskriptionerne, med ca. 300 riddere. Han begrænsede desuden en række embeder og nedsatte officielle retningslinjer for cursus honorum, herunder en mindstealder for, hvornår man kunne beklæde visse embeder samt en ændring af perioden mellem embeder.

Sulla betragtes som yderst konservativ. Dette skyldes bl.a. hans omstrukturering af embedet som plebejertribun (folketribun). Uden at ekskludere embedet fra Senatet og al indflydelse begrænsede han deres indflydelse, herunder muligheden for at foreslå love, og udelukkede enhver tribun og dennes efterkommere for videre embeder såsom prætor eller konsul, hvilket gjorde embedet som tribun yderst uattraktivt for en ambitiøs politiker.

I 79 f.v.t., trådte Sulla overraskende tilbage og blev en privat borger. Hans motiver for dette er ukendte. Muligvis var en af årsagerne dårligt helbred; han døde året efter og modtog en storslået statsbegravelse med taler og optrædener i Forum Romanum.

Store dele af Sullas reformer holdt kun i ti år. Han var den første romerske general, som vendte sine våben mod Rom, og hans brug af proskriptioner blev efterlignet af de tre triumvirer, Antonius, Octavian og Lepidus, umiddelbart efter mordet på Cæsar.

• hostis