Helmut Schmidt

Efter Willy Brandts tilbagetræden i 1974 blev Schmidt valgt til forbundskansler. Schmidt-regeringen vandt valget i 1976, men snart efter viste koalitionen tegn på at være slidt ned. Mange troede ikke, at den ville holde indtil 1980-valget. Så skete der imidlertid det, at de Kristelige Demokrater valgte den meget konservative CSU-leder, Franz Josef Strauss, som deres kanslerkandidat. Da FDP under ingen omstændigheder ville støtte Strauss som kansler, forblev SPD-FDP-koalitionen derfor intakt og vandt også valget i 1980.

I europæisk regi var han medvirkende til, at valutauroen blev inddæmmet, da fastkurssystemet med dollaren som ankervaluta brød sammen i begyndelsen af 1970'erne. Helmut Schmidt fik hurtigt som forbundskansler et ry af at være en ekstremt kompetent beslutningstager med et anstrøg af stilig arrogance. Han var kraftigt medvirkende til, at Vesttykland slap forholdsvis let gennem 1970’ernes økonomiske krise, men den største indenrigspolitiske udfordring kom dog fra terrorgruppen Rote Armee Fraktion.

Med sit engagement for opstillingen af mellemdistanceraketter i Europa i 1979 bragte han sig i modsætning til store dele af SPD. Uenighed med regeringspartneren FDP førte i september 1982 til koalitionens sammenbrud, og måneden efter væltede Forbundsdagen Schmidt ved et mistillidsvotum og valgte Helmut Kohl til forbundskansler.

Helmut Schmidt blev 1983 medudgiver af den toneangivende avis Die Zeit, og 1987 forlod han parlamentspolitik.

• Tysklands forbundskanslere