Danmarks billedkunst

De ældste vidnesbyrd om billedkunst og kunsthåndværk i Danmark stammer fra den mesolitiske Maglemose-kultur (ca. 9300-6800 f.Kr.). Karakteristisk for mesolitikum er geometriske mønstre indskåret i redskaber af ben og tak og i ravhængesmykker; af og til ses stiliserede dyr og mennesker.

I den mesolitiske Ertebølle-kultur (ca. 5400-3900 f.Kr.) mødes for første gang regionale stiltræk, idet timeglasformede mønstre af mange tætliggende streger optræder som et særligt østjysk fænomen. Af større ravklumper skabtes dyrefigurer som fugle og vildsvin; en 6,5 cm lang bjørn fundet på Fanø Strand er af særlig høj kvalitet.

I takt med at kristen tro og kultur blev rodfæstet i Danmark, kom også billedkunsten til at afspejle landets tilhørsforhold til det romanske Europa. Blandt de få bevarede kristne billeder fra 900- og 1000-tallet er den store Jellingstens indristninger (anden halvdel af 900-tallet) og slangeornamentikken på Hørningplanken, en rest af en stavkirke fra 1000-tallet Fra ca. 1100 bliver den danske romanske kunsts internationale karakter iøjnefaldende. Det gælder såvel kalkmalerier som sten- og træskulpturer samt de lueforgyldte udsmykninger på de gyldne altre.

Læs videre om romansk og gotisk kunst i Danmark.

Efter bruddet med den katolske kirke i 1536 indtog Christian 3. pladsen som landskirkens uindskrænkede overhoved. Samtidig kom konfiskationen af kirkegodset til at udgøre et solidt økonomisk fundament for kongemagtens øgede vækst. I løbet af de følgende årtier blev kongen samfundets udbestridt største forbruger af kunst, og denne kunst blev stadig mere målbevidst udnyttet til forherligelse af riget, den sande evangeliske tro og af monarkens egen person og slægt.

Læs videre om dansk kunst i renæssancen.

Christian 4. udøvede en bevidst og aktiv kunstpolitik. Ligesom sine forgængere indkaldte han fra udlandet arkitekter og billedkunstnere til at forskønne og forherlige riget i almindelighed og hoffet i særdeleshed. Det økonomiske grundlag for denne kunstneriske aktivitet var til dels midlerne fra inddrivelsen af Øresundstolden.

Læs videre om dansk kunst i barokken.

I 1738 blev det første danske kunstakademi oprettet under Christian 6. og fik flere udenlandske kunstnere som lærere, heriblandt den svenske portrætmaler Carl Gustaf Pilo, den tyske maler og arkitekt Carl Marcus Tuscher og den franske billedhugger Louis-Augustin Le Clerc. Den danske arkitekt Niels Eigtved blev i 1748 tilsynsførende for akademiet, og da Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 med hjemsted på Charlottenborg i København, blev Eigtved dets første direktør.

Læs videre om dansk nyklassicisme og guldalder.

Ved århundredets midte indtrådte et vendepunkt i den danske kunstudvikling. Guldalderen afløstes i 1850'erne af en stagnation, der gennem de to følgende årtier forlængedes i en egentlig nedgangstid. Inden for billedhuggerkunsten var det først og fremmest H.V. Bissen, der løftede den klassiske arv efter Thorvaldsen og tilførte den træk af tidens nationalromantiske tendenser.

Læs videre om dansk nationalromantik, realisme og naturalisme.

En anden ny tendens i mellemkrigstiden var det ekspressionistisk prægede landskabsmaleri, hvis hovedrepræsentanter var Jens Søndergaard og Oluf Høst. Ved siden af disse strømninger var tiden præget af en yngre generations opgør med modernismens lyse, franske farver og formalisme. Det kom bl.a. fra kunstnere som Niels Lergaard, Lauritz Hartz og Karl Bovin.

Læs videre om dansk ekspressionisme, surrealisme og abstrakt kunst.

Naturalismen og impressionismen formåede især takket være Fynboerne at bevare en fremskudt stilling i dansk kunst et stykke ind i 1900-tallet i årene mellem 1905 og 1. Verdenskrig var der imidlertid tydelige opbrudstegn. Samtidig med at Aksel Jørgensen og P. Rostrup Bøyesen opsøgte storbyens skyggesider og udkanter, gjorde en idealistisk opposition til friluftsmaleriet sig gældende hos en række unge kunstnere, bl.a. Oluf Hartmann og Jens Adolf Jerichau.

Læs videre om dansk kunst i 1900-tallets første årtier.

De danske kunstneres isolation under 2. Verdenskrig intensiverede behovet for at tage del i det internationale kunstliv. Umiddelbart efter krigsafslutningen tog bl.a. malerne Mogens Andersen og Richard Mortensen og billedhuggeren Robert Jacobsen til Paris. Mens Mogens Andersen hentede sine påvirkninger i mellemkrigstidens franske lyrisk-abstrakte kunst, blev Mortensen og Jacobsen optaget af den nye konkret-nonfigurative kunst omkring Galerie Denise René i Paris.

Læs videre om dansk kunst efter 1945.

• Danmark