Conrad Felixmüller

Conrad Felixmüller blev uddannet på kunstakademiet i Dresden i årene fra 1912 til 1915. Fra 1915 virkede han dels i Dresden, dels i Berlin, hvor han stiftede bekendtskab med og samarbejdede med den ekspressionistiske billedkunstner Ludwig Meidner.

I slutningen af 1920'erne begyndte Felixmüller at distancere sig fra sin tidligere politisk motiverede motivverden. Flere af tidens kunstnere lagde den mere eksalterede ekspressionisme bag sig og koncentrerede sig om et billedudtryk, der mere lagde sig op af tiden før det ekspressionistiske gennembrud. Tidsånden var blevet en anden. Tematisk koncentrerede han sig nu om familieskildringer, portrætter og landskabsmalerier i en lyrisk grundtone. Samtidig tog han kontakt til den ældre kunstnergeneration såsom Christian Rohlfs og Max Liebermann.

I 1933 blev hans arbejder erklæret entartet, og 40 af hans værker blev vist på udstillingen Spiegelbilder des Verfalls der Kunst ('Spejlbilleder på kunstens forfald') i Dresden. I 1937 blev 151 af hans værker i tyske museer beslaglagt. I 1944 blev han indkaldt til krigstjeneste, og efter en kort periode i sovjetisk krigsfangenskab vendte han tilbage til Tyskland.

Efter krigen blev Conrad Felixmüller i 1949 udnævnt til professor ved Martin-Luther-Universität Halle i DDR. I 1961 vendte han tilbage til Berlin, hvor han først havde bopæl i Berlin-Köpenick i Østberlin og fra 1967 i Berlin-Zehlendorf i Vestberlin.

I årene fra 1970 til 1973 blev hans værker ofte udstillet i både Øst- og Vesttyskland samt i udlandet, blandt andet i Rom og Bologna. I 1974 vandt han guldmedalje ved den IV. Internationale Graphik Biennale i Firenze.

• tysk billedkunst
• ekspressionisme
• Secession
• Entartete Kunst
• Der Sturm
• KPD
• DDR