Gerhard Richter er en tysk maler, fotograf, grafiker, billedhugger og glaskunstner. Richter regnes for efterkrigstidens mest betydningsfulde og indflydelsesrige nulevende tyske billedkunstner. Sammen med kunstnere som Joseph Beuys, A.R. Penck, Anselm Kiefer, Sigmar Polke og Georg Baselitz har han været med til at forme identitet og formsprog i tysk og international kunst i generationer fremover.
Gerhard Richters værk består først og fremmest i en udforskning af det visuelle udtryk indenfor maleriet, men han arbejder også med fotografi, grafik, skulptur og glasinstallationer. Uanset motiv og form arbejder han aldrig direkte ud fra det, der kan iagttages direkte. Hvert værk filtreres så at sige gennem et mellemliggende medie, det kan være fotografi, tegning eller en særlig teknik, hvorudfra han konstruerer et nyt, autonomt værk. Gennem tiden har han udforsket en ekstraordinær vifte af genrer og teknikker inden for maleriet og udviklet forskellige metoder til at påføre maling på fladen, hvad enten det er med en pensel, en paletkniv, gummiskraber eller med digitale teknikker.
Gerhard Richters udgangspunkt var uddannelsen på kunstakademiet i Dresden i 1950'erne, i det tidligere DDR, hvor man arbejdede i de traditionelle genrer, spundet ind i tidens socialistiske realisme med dens heroiserende skildringer af arbejdes helte. Som en reaktion mod de socialistiske ideologiers fastlåsthed flygtede Richter i 1961 til Vesttyskland, hvor han fortsatte sine studier ved kunstakademiet i Düsseldorf til 1964.
"Jeg forfølger ingen intentioner, intet system, ingen retning, jeg har intet program, ingen stil, ingen bekymring." Med disse ord beskriver Gerhard Richter, en af vor tids mest succesfulde og alsidige kunstnere sig selv.
Gerhard Richters uddannelse
Dresden
I 1951 blev Richter optaget på Hochschule für Bildende Künste i Dresden. Efterfølgende specialiserede han sig i vægmaleri hos maleren og grafikeren Heinz Lohmar (1900-1976). I 1956 udførte han sit afgangsprojekt, vægmaleriet Lebensfreude ('Livsglæde'), der udsmykkede en trappehusfoyer i Deutsches Hygiene-Museum i Dresden. Projektets succes medførte et treårigt stipendium med atelier ved kunstakademiet i Dresden.
Vægmaleriet Lebensfreude fra 1956
Gerhard Richters 60 m2 store diplomarbejde Lebensfreude, der var udført i 1956 blev overmalet i 1979 i forbindelse med en restaurering af museet. Herefter blev værket stort set glemt. Dog har der senere været interesse omkring dette meget tidlige værk. Richter modsatte sig en blotlægning af værket indtil 2024, hvorefter et ca. 19 m² stort parti af vægmaleriet blev blotlagt gennem en kompleks restaureringsproces. Værket skildrer faser i et ungt pars liv indenfor rammerne af et socialistisk samfund. Richters kunsthistoriske referencer var kunstnere som Sandro Botticelli, Êdouard Manet og Henri Matisse.
I 1959, før opførelsen af Berlinmuren, hvor der stadigvæk var mulighed for rejser mellem Øst- og Vesttyskland, besøgte Gerhard Richter den internationale kunstudstilling Documenta 2 i Kassel i Vesttyskland, hvor hans interesse kredsede om værker af Jackson Pollock, Lucio Fontana og Jean Fautrier.
I 1961 rejste han alene på en studierejse til Moskva og daværende Leningrad. Rejsen gik via Vestberlin, hvor han deponerede en del af sine ejendele.
Düsseldorf
I marts 1961 flygtede Gerhard Richter til Vestberlin og senere til Düsseldorf. Fra 1961 blev han optaget på Staatliche Kunstakademie Düsseldorf, hvor han modtog undervisning først hos landskabsmaleren Ferdinand Macketanz (1902-1970). I 1962 fortsatte han studierne hos Karl Otto Götz (1914-2017), en af den informelle kunsts vigtigste fortalere i Tyskland. Påvirkningen fra Götz var af stor betydning for Richters senere udvikling, idet han gennem denne fik kendskab til Fluxus- netværket og kunstretningen popart.
Grundlaget for Gerhard Richters maleri er oftest andre billedmedier, fx avisbilleder og egne eller privatpersoners amatørfotografier. Han bearbejder fotos ved at afmale motiverne med en penselføring, der skaber en bevidst uskarphed, og herved sætter han spørgsmålstegn ved billedmediets autenticitet.
Malerierne er ofte udført som serier, fra luft- og landskabsstudier til serien 18. oktober 1977 (1988), der behandler det tyske traume, terroristgruppen RAF.
I Kölner Doms sydlige sideskib blev det såkaldte Richter-Fenster, udført efter udkast af Gerhard Richter indviet i 2007. Vinduesfladen er på 106 m² og udstyret med 11.263 farvede mundblæste glaskvadrater i 72 farver, anbragt efter tilfældighedsprincippet.
Gerhard Richter har markeret sig som én af samtidskunstens førende kritiske kunstnere.
