Wamalasøen
| Wamalasøen | |
|---|---|
 Satelitfoto af Wamalasøen | |
| Overblik | |
| Land | Uganda |
| Område | Buganda i Centralregionen |
| Afløb | Kibimbafloden til Katongafloden |
| Overfladeareal | 250 km² |
| Vandspejlskote | 1.290 moh. |
| Oversigtskort | |
  Wamalasøen Wamalasøens beliggenhed i Uganda 00°20′44″N 31°53′16″Ø / 0.34556°N 31.88778°Ø | |
Wamalasøen er en ferskvandssø i Uganda med et areal på 250 km2. [1] Dens vådområder rummer truede fugle- og dyrearter, herunder sitatunga.[2] Søen har en traditionel og kulturel betydning for befolkningen i indlandskongeriget Buganda i det centrale Uganda.[3]
Beliggenhed
[redigér | rediger kildetekst]Søen deles af distrikterne Kassanda, Mityana og Gomba i Centralregionen i Uganda. Vejafstanden mellem Mityana centrum og Kalyankoko, Kimuli, Mityana-distriktet, på den østlige bred af Wamala-søen er cirka 17 km.[4]
Oversigt
[redigér | rediger kildetekst]Wamala-søen har mange øer, blandt andre Lwanju Island, Mabo Island og Bagwe Island, Kiraza, Kazinga. Adskillige floder løber ud i søen, herunder floden Nyanzi, floden Kitenga, floden Kaabasuma, floden Mpamujugu og floden Bbimbye. Søen afvandes af Kibimbafloden til Katongafloden, som igen løber ud i Victoriasøen. Kibimba-floden er dog meget sæsonbestemt, og i det meste af tiden forbliver dens løb stort set tørt. Wamala-søen er af betydelig økonomisk og kulturel interesse lokalt og administreres i fællesskab af distrikterne Mubende, Mityana og Mpigi, som hver især deler en del af søen langs fælles grænser.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]For mere end 4.000 år siden var Wamala-søen en del af Victoriasøen, men vandet har siden trukket sig tilbage til sin nuværende tilstand. En apokryf myte antager, at Wamala-søen har fået sit navn fra kong Wamala, den sidste monark i Bachwezi-dynastiet, og at han forsvandt i søen, på et sted nær Lubajja-fiskerlandsbyen kaldet Nakyegalika, og at hans ånd bor i søen.[3]
Flora og fauna
[redigér | rediger kildetekst]Vegetationen omkring Wamalasøen er domineret af papyrus, andre flydende planter og vandbaseret vegetation. Der er også træer som raphia og andre palmer. En række dyrearter såsom sitatunga, vildsvin, flodhest, bushbuk, vandbuck, vervetabe, bavian, perlehøne og turako lever i nærheden af søen. Eksisterende fiskearter omfatter tilapia, malle og lungefisk.[3]
Fiskeri
[redigér | rediger kildetekst]
I 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var Wamalasøen en vigtig kilde til både frisk og røget fisk, der blev solgt lokalt og i de store byer i Buganda. På grund af dårlig forvaltning og ukontrolleret, ureguleret kommercielt fiskeri på søen blev fiskebestandene udtømt i midten af 1970'erne.[5] Klimaændringer har også forværret søforholdene til skade for de lokale fiskere og deres familier.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Lanyero, Flavia (20. september 2013). "Lake Wamala in danger as boundaries are sold off". Kampala. Hentet 29. oktober 2016.
- 1 2 Tenywa, Gerald (2. maj 2005). "Local green sites to get global status". Kampala. Hentet 29. oktober 2016.
- 1 2 3 GNF (29. oktober 2016). "Global Nature Fund: Lake Wamala - Uganda". Global Nature Fund (GNF). Arkiveret fra originalen 17. juli 2018. Hentet 29. oktober 2016.
- ↑ Globefeed.com (29. oktober 2016). "Distance between Mityana, Central Region, Uganda and Kalyankoko, Kimuli, Central Region, Uganda". Globefeed.com. Hentet 29. oktober 2016.
- ↑ FAO (maj 1990). "The Mismanagement of Lake Wamala's Fish Resources". Rome, Italy: Food and Agriculture Organization (FAO). Hentet 22. juli 2014.
- ↑ Musinguzi, Laban; Efitre, Jackson; Odongkara, Konstantine; Ogutu-Ohwayo, Richard; Muyodi, Fredrick; Natugonza, Vianny; Olokotum, Mark; Namboowa, Sharon; Naigaga, Shamim (2016). "Fishers' perceptions of climate change, impacts on their livelihoods and adaptation strategies in environmental change hotspots: A case of Lake Wamala, Uganda". Environment, Development and Sustainability. 18 (4): 1255-1273. doi:10.1007/s10668-015-9690-6. S2CID 154576359.
