Spring til indhold

Fægtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ungarns Áron Szilágyi (tv) mod Nikolay Kovalev (RUS) (th) ved VM-semifinalen 2013 i sabelfægtning

Fægtning er en kampsport hvor man kæmper med sværd eller stikvåben eller. Der findes tre discipliner i moderne fægtning: Sabel-, Kårde- og Fleuretfægtning. Hver disciplin bruger sit eget våben og sine egne regler. De fleste professionelle fægtere er specialiserede i én disciplin. Moderne fægtning blev populært i slutningen af det 19. århundrede. Man scorer point i en fægtekonkurrence ved at tage ramme sin modstander med sit våben.[1]

Konkurrencefægtning var en af de første sportsgrene, der blev præsenteret ved OL, sammen med atletik, cykling, svømning og gymnastik.[2]

Våbnene som bruges til fægtning er oftest lavet af stål og har blandt andet forskellig længde, diameter, fleksibilitet og vægt alt efter disciplinen. Uniformen varierer ligeledes afhængig af stilarten, men inkluderer altid specialiserede masker, handsker, jakker, bukser, sko og brystbeskyttere.[3]

Fægtning har sin oprindelse i Egypten 1100 før Kristi fødsel.[4]

Moderne europæiske discipliner:

Øvrig fægtedisciplin:

  • HEMA forkortelse for "Historisk europæisk fægtning".

Japanske discipliner er uddybet i følgende specialartikler:

Fleureten er historisk set et øvevåben som i midten af det 18. århundrede blev brugt i Frankrig for at øve hurtige og elegante stik. Fleuretten havde oprindeligt sløve kanter og en afrundet spids som typisk var et sømhoved afdækket med læder.[5] Navnet stammer fra fleur, blomst på fransk.[6]

Kården var det virkelige duelvåben og meget dødeligt.