Alfred den Store
| Alfred den Store | |
|---|---|
 Statue af Alfred den store, Winchester, Hampshire | |
| Konge af Wessex | |
| Regerede | 23. april 871 - 26. oktober 899 |
| Forgænger | Æthelred |
| Efterfølger | Edward |
| Ægtefælle | Ealhswith af Mercia (868-899) |
| Børn | Ælfthryth grevinde af Flanders Edward af Wessex Æthelgifu Æthelflæd Æthelwear |
| Født | 849 Wantage, da i Berkshire, nu Oxfordshire |
| Død | 26. oktober 899 Winchester |
| Hvilested | Winchester |
| Far | Kong Æthelwulf af Wessex |
| Mor | Osburga af Wessex Søskende: Æthelbald af Wessex Æthelberht af Wessex Æthelred af Wessex Æthelstan af Kent Æthelswith |
| Religion | Kristendom |
Alfred den Store (oldengelsk: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; 849 – 26. oktober 899) var konge af Wessex fra 871 til 899. Alfred er kendt for sit forsvar af de angelsaksiske kongedømmer i Sydengland mod vikingerne. Alfred er helgen i både den katolske og den græsk-ortodokse kirke, og i den anglikanske kirke er han en af den kristne kirkes helte. Den 26. oktober er hans helgendag.
Barndom
[redigér | rediger kildetekst]
Alfred blev født i 849 i landsbyen Wantage i Oxfordshire, som yngste søn af kong Æthelwulf af Wessex og hans første kone, Osburga. I 868 blev Alfred gift med Ealhswith, datter af Æthelred af Mucil.[2] Ifølge de angelsaksiske krøniker besøgte Alfred som fem-årig Rom, hvor pave Leo 4. efter sigende udpegede drengen til saksernes fremtidige konge; en påstand, der fik betydning, da Alfred gjorde krav på tronen efter sin brors død i 865. Denne bror havde nemlig en søn og arving. Hvad pave Leo 4. præcis har udtrykt om Alfreds fremtidige rolle, er omdiskuteret, da alle Alfreds tre ældre brødre på det tidspunkt var i live. Pave Leo 4. siger i et senere brev, at Alfred blev udpeget som "konsul". Hvad der ligger i denne titel, er uvist. En fejlfortolkning af titlen og udpegningen – tilsigtet eller utilsigtet – kan forklare forvirringen omkring Alfreds krav på tronen.[3] En anden teori om Alfreds krav på tronen i